Vi sætter altid komma foran
ved at, når det indleder en ledsætning, f.eks.
- Fødevaresikkerheden sikres bedst, ved at domstolene kan frakende et selskab retten til at drive fødevarevirksomhed.
- En lov bliver stadfæstet, ved at dronningen skriver under på den.
Ved at-sætningen kan stå foran helsætningen:
- Ved at domstolene kan frakende et selskab retten til at drive fødevarevirksomhed, sikres fødevaresikkerheden bedst.
- Ved at dronningen skriver under på en lov, bliver den stadfæstet.
Vi sætter derimod ikke komma foran
ved at, hvis det indleder en sætning uden et bøjet udsagnsled og et grundled, f.eks.
- De finansierer ordningen ved at skære ned andre steder.
Vi sætter heller ikke komma foran
ved at, når
ved er knyttet til et udsagnsord, f.eks.
at hæfte sig ved. Her danner udsagnsord + (
sig)
ved et samlet udsagnsled med
at-sætningen som led (præpositionsobjekt). Kommaet står derfor efter
ved og foran
at:
- Jeg hæftede mig ved, at ordføreren igen undlod at svare.
- Vi kan ikke rokke ved, at oppositionen fornægter fakta.