Decimaltal skrives med tal

Decimaltal bruges, når der er tale om beløb, f.eks. 
 

  • Benzinen er steget med 2,50 kr. literen.
  • Hvis man tjener 0,5 mio. kr. om året, vil man få over 100.000 kr. ud af den omlægning.
  • Vi vil bevilge 1,5 mia. kr. til klima- og energitiltag.

 

Desuden bruges der decimaltal ved andre tal i størrelsesordenen millioner og milliarder, f.eks.
 

  • Der bor snart 1,5 milliarder mennesker i Kina.
  • I Danmark er der i alt 2,5 millioner boliger.

 
Men:

  • en kvart million.

 

Der kan både bruges brøker og decimaltal ved angivelse af procenttal. Vi skriver det, taleren siger, f.eks.

  • Inflationen er steget med 2½ pct.
  • Inflationen er steget med 2,5 pct.
  • Inflationen er steget med 4,7 pct.

Efter decimaltal bruges flertal, f.eks.

  • 0,11 grader
  • 0,23 sekunder
  • 1,5-gradersmål
  • 2,3 millioner mennesker.

Dog bruges ental, når decimalen er 1, f.eks.

  • 0,1 sekund
  • 5,01 grad.


Se i øvrigt Brøker skrives enten med bogstaver eller tal.