Første ord efter kolon skrives med stort, når det, der følger efter, er direkte tale eller en helsætning, dvs. en sætning, der kan stå alene, herunder en elliptisk sætning, f.eks.
- Sagen var oplagt: Hun havde vidst det hele tiden.
- Det er jo det, vi diskuterer i dag: Vil man risikere det eller ej?
- Eller sagt på en anden måde: Er Energinet en cigarkasse, der ikke må røres i de årlige finanslovsøvelser?
- Vi andre må læne os tilbage og stilfærdigt stille spørgsmålet: Hvornår?
- I dag siger vi altså: Hellere lidt end slet ingenting.