For at angive en tilføjelse bruger man tankestreg foran tilføjelsen og afslutter normalt med punktum. Tilføjelsen kan rumme noget dramatisk, en kommentar, et forbehold, en pointe eller noget overraskende eller uventet. En tankestreg giver en mere dramatisk effekt end et komma.

Eksempler:

• Regeringen vil forme visionen om fremtidens velfærdsmodel, hvor fællesskabet påtager sig ansvaret for at løse en række opgaver, og hvor det enkelte menneske har frihed til selv at vælge den løsning, som passer bedst – en velfærdsmodel, hvor vi danskere er i front.

• Jeg ved godt, at det var noget helt andet, han havde haft i tankerne, da han foreslog det – nærmest det modsatte, kan jeg se af Informations artikel i dag.

• Jeg har nævnt folkehøringer som en af vejene – ikke folkehøringer styret af regeringen, men båret af Folketinget, båret af kommunerne, båret af organisationerne og båret af mennesker, der velovervejet eller impulsivt tager initiativ hertil.

• Lynbehandling – hvad forstås der ved det?

• De fleste af dyrene er truede, fordi deres levesteder er det – ikke på grund af jagt.

• Alle anbefaler Folketinget at vedtage dette lovforslag – altså også Advokatrådets repræsentanter i Brydensholtudvalget.

• Det er, hvad politiet får – hverken mere eller mindre.

• Sagen er jo, at i vort land er gamle job udskiftet med nye i de seneste 8 år – og heldigvis for det.

• I Danmark har vi et sundhedsvæsen, hvor patienterne bliver indlagt på hospitalerne, og de kommer søreme levende derfra – i hvert fald nogle af dem.

• Kort sagt bliver der et minus på, skal vi sige 30.000 kr. pr. år for kassedamen – farvel og tak til Dansk Folkeparti.

• Familien havde i flere år talt om et købe en sportsvogn, og så købte de – en Lada.

• Hvad vil man mere? – for nu at bruge et gammelt udtryk.

• Til citronfromagen bestilte hun – gin og tonic.