En, et, det og der, der udtales trykstærkt, skrives med accent, hvis det letter læsningen eller medvirker til at undgå misforståelser, f.eks.
- Vi lever i én verden, ikke to.
- Al erfaring viser, at EU er bedst til at håndtere én stor opgave ad gangen.
- Der var ikke én europæisk vision i ordførerens indlæg.
- Lad os nu endnu en gang vise, at Europa kan tale med én stemme.
- Er det ikke en uværdig forestilling, vi har set opført af flere Venstremedlemmer, end jeg kan tælle på én hånd?
- Man skal ikke være blind for betydningen af det samarbejde, som finder sted i dag, i kraft af at vi er ét rige.
- Men ét sted må vi ikke blande os, og det er, når det skal sikres, at befolkningen bakker de politikere op, der laver det her.
- Måske har problemet i denne sag været, at udenrigsministeren har forhandlet ét forslag til vedtagelse og oppositionen har forhandlet et andet.
- Selv om statsministeren ved forskellige lejligheder kommer med forskellige datoer, er det eneste, vi i dag ved, at der sandsynligvis kun er ét menneske, der kender datoen.
- Er det dét, der ligger bag?
- Det var udenrigsministeren, som tilkendegav, at alting ikke ville være klaret af før selve topmødet i København, og at der så ville være sager tilbage, som skulle løses dér.
- Dér må vi ikke blande os, men i stort set alt andet ønsker ordføreren at vi blander os.
Man skal ikke bruge accent, blot fordi et ord betones, f.eks.
- en gang mere
- dag et
- en af
- på en gang
- en eneste
- under et
- på en og samme tid
- bare en.
Der sættes ikke accent i
når de anvendes i samme betydning som henholdsvis disse, denne og dette.
Man skal heller ikke sætte accent over en i samme betydning som man.