Nogle sætninger kan være konstrueret på en måde, så de kan være svære at få styr på tegnsætningsmæssigt. Det kan f.eks. dreje sig om sætninger med flere indskud. Der må man jo ikke bruge mere end to tankestreger, og der kan heller ikke være punktum i et indskud mellem to tankestreger. Her kan et semikolon være til hjælp.

Eksempler:

• Så er der kun én instans, der skal sætte den grænse, nemlig Folketinget, og hvis ikke statsministeren vil indgå i en dialog om det her – og det kan jeg forstå at statsministeren ikke vil; det er et valg, statsministeren har – så er det eneste alternativ selvfølgelig et konkret forslag i Folketinget.

• Her drejer det sig om indgreb – ordføreren har jo ret: Folk har jo ikke én mobiltelefon hver; de har snarere to-tre mobiltelefoner hver – i lovlydige borgeres adfærd, lovlydige borgere, som ikke til daglig går og tænker over, om de har telefonen åben eller lukket.