Flerstavelsesord, der ender på trykstærkt -e, skrives med accent aigu, hvis denne form er anført i Retskrivningsordbogen, f.eks.
- allé
- attaché
- café
- chargé d’affaires
- diarré
- dragé
- dublé
- entré
- gelé
- idé
- kanapé
- karré
- kliché
- komité
- kupé
- moské
- negligé
- odyssé
- passé
- piqué
- puré
- renommé
- resumé
- rosé
- touché
- tracé
- turné
- varieté.
Accent aigu bruges også i sammensætninger med disse ord, f.eks.
- attachétaske
- cafébesøg
- idégrundlag
- koncertturné.
Der bruges også accent i bøjningsformerne, f.eks.
- idéen
- moskéer
- resuméerne.