Når en taler refererer, hvad en anden person har sagt, kan det være svært at skelne imellem, hvad der refereres, og hvad der er talerens egen kommentar. Her kan et semikolon bruges til at vise, at sætningen efter semikolonet hører med til den refereredes udtalelser. Punktum viser, hvor disse udtalelser slutter.

Eksempler:

• Jeg har lige hørt – det blev sagt fra talerstolen af hr. Karl Karlsen – at Venstre ikke skjuler noget; der er ikke nogen hemmelige beregninger. Det er vi nu ikke helt overbevist om.

• I Venstre mener vi, at pengene skal følge patienten, men det mener man ikke i Socialdemokratiet; der skal være fri og lige adgang til hospitalerne.

• LO’s formand vil ikke afvise, at vi skal se på en reduktion af nogle af afgifterne; LO er jo altid interesseret i gode vilkår for erhvervslivet. Og så skal vi Konservative stå her og blive kanøflet, fordi vi ser på afgifterne.