• Vi lever i én verden, ikke to.

• Al erfaring viser, at EU er bedst til at håndtere én stor opgave ad gangen.

• Der var ikke én europæisk vision i ordførerens indlæg.

• Lad os nu endnu en gang vise, at Europa kan tale med én stemme.

• Er det ikke en uværdig forestilling, vi har set opført af flere Venstremedlemmer, end jeg kan tælle på én hånd?

• Man skal ikke være blind for betydningen af det samarbejde, som finder sted i dag, i kraft af at vi er ét rige.

• Men ét sted må vi ikke blande os, og det er, når det skal sikres, at befolkningen bakker de politikere op, der laver det her.

• Måske har problemet i denne sag været, at udenrigsministeren har forhandlet ét forslag til vedtagelse og oppositionen har forhandlet et andet.

• Selv om statsministeren ved forskellige lejligheder kommer med forskellige datoer, er det eneste, vi i dag ved, at der sandsynligvis kun er ét menneske, der kender datoen.

• Er det dét, der ligger bag?

• Det var udenrigsministeren, som tilkendegav, at alting ikke ville være klaret af før selve topmødet i København, og at der så ville være sager tilbage, som skulle løses dér.

• Dér må vi ikke blande os, men i stort set alt andet ønsker ordføreren at vi blander os.
  
  
• Er det så ikke bare at give skattelettelser i ét væk?

Flerstavelsesord, der ender på trykstærkt -e, skrives med accent aigu, hvis denne form er anført i Retskrivningsordbogen, f.eks.

• allé
• attaché
• café
• chargé d’affaires
• diarré
• dragé
• dublé
• entré
• gelé
• idé
• kanapé
• karré
• kliché
• komité
• kupé
• moské
• negligé
• odyssé
• passé
• piqué
• puré
• renommé
• resumé
• rosé
• touché
• tracé
• turné
• varieté.

Accent aigu bruges også i sammensætninger med disse ord, f.eks.

• attachétaske
• cafébesøg
• idégrundlag
• koncertturné.

Der bruges også accent i bøjningsformerne, f.eks.

• idéen
• moskéer
• resuméerne.

Der sættes anførselstegn, når kæle-/øgenavnet anføres sammen med det officielle navn, f.eks.

• Gunnar »Nu« Hansen
• John »Faxe« Jensen
• Flemming »Bamse« Jørgensen
• Lenina »Linse« Kessler.

Anførselstegn sættes omkring navne på tog, skibe, rumskibe m.m.

• »Challenger«
• »Kong Olav«
• »Sølvpilen«
• »Sisak«, »Sisak II«, »Sisak III«, »Sisak IV«.

Anførselstegnet sættes efter typebetegnelsen og før ejefalds-s, f.eks.

• SS »Titanic«s forlis
• Fregatten »Esben Snare«s besætning.

Der sættes anførselstegn, når det helt klart fremgår, at taleren ønsker at udtrykke en ironisk distance til eller et forbehold over for et ord eller et udtryk, f.eks.

• Hvis problemet er de mennesker, der i dag »kun« betaler bundskatten og alle de andre skatter, som regeringen har indført, kan regeringen jo selv komme med et udspil.

Derimod sættes der ikke anførselstegn omkring et ord eller et udtryk, hvis taleren siger i gåseøjne el.lign. i forbindelse med ordet eller udtrykket. Der sættes tankestreger eller kommaer omkring i gåseøjne el.lign., f.eks.

• Det er jo – i gåseøjne – et sjovt socialt eksperiment, kan man sige.

I citater, som afbrydes af talerens kommentar, sættes der tankestreger omkring afbrydelsen, f.eks.

• Vi har offentliggjort et asylpolitisk oplæg, hvori der står:
  »Vi ønsker at placere dem« – altså asylansøgerne – »i kommuner, der gerne vil have asylansøgere, fordi de har brug for arbejdskraft.«
  

• I åbningstalen står der:
  »Omsorgen for de ældre fungerer godt langt de fleste steder,« – langt de fleste steder – »men indsatsen på ældreområdet kan og skal blive bedre.«

Der sættes anførselstegn omkring citeret tale i et citat, f.eks.

• I artiklen udtaler ministeren følgende, og jeg citerer:
  »»Det kan de ikke. Det kunne være, de kunne det under den tidligere regering, men sådan spiller klaveret altså ikke under vores regering«, siger justitsministeren.«

I citater, hvor enkelte ord eller sætninger er udeladt, erstattes udeladelsen med tre prikker og mellemrum efter prikkerne, hvis udeladelsen forekommer først i citatet, mellemrum før og efter prikkerne, hvis udeladelsen forekommer midt i citatet, og mellemrum før, hvis udeladelsen forekommer til slut i citatet, f.eks.

• Jeg tillader mig at gentage det væsentlige i spørgsmålet:
  »Vil statsministeren oplyse, om regeringen agter at bryde andre forlig end skoleforliget, … og om regeringen agter at overholde fremtidige forlig, som regeringen eventuelt indgår?«

• I svaret fra ministeren står der indledningsvis:
  »Ministeren vil drage omsorg for, at apotekerne fremover ikke vildleder forbrugerne …«

• Som skatteordføreren tidligere har sagt:
  »... politik er det muliges kunst, og når vi laver en regering hen over midten, så vil der i sagens natur være tale om, at man laver nogle kompromiser …«

Fuldstændige citater af under en manuslinjes længde skrives omløbende med den øvrige tekst. Hvis citatet slutter med punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn, sættes der ikke punktum efter det afsluttende anførselstegn. Hvis citatet derimod ikke slutter med et af de anførte tegn, sættes der punktum efter det afsluttende anførselstegn, f.eks.

• Jeg er ikke så bibelstærk, men jeg vil alligevel citere fra Bibelen: »Gud elsker en glad giver.«

• Fortalen til Jyske Lov har en overskrift, som jeg i denne forbindelse vil tillade mig at citere: »Med lov skal land bygges«.

• I pressemeddelelsen står der:
  »De lande, som deltager i euroen, ønsker at få formel kompetence til at træffe beslutninger.«
  Hvad siger ministeren til det?

• I Politiken var der følgende spørgsmål til integrationsministeren:
  »Erkender ministeren, at hun ikke har dokumentation for sin påstand om, at afviste asylsøgere skynder sig at blive gift for ikke at blive afvist?«

Ufuldstændige citater, som fortsætter den indledende tekst, skrives omløbende med denne tekst, og punktum, spørgsmålstegn eller udråbstegn sættes efter det afsluttende anførselstegn, f.eks.

• Rapporten vurderer tværtimod, at Udviklingsfonden »har fungeret som et højst nødvendigt omdrejningspunkt for hele den eksperimenterende og tværgående kunstscene, som falder uden for de gængse kunststøtteordninger«.

• Mener statsministeren virkelig, at regeringens spindoktorer »grundlæggende må opfattes som embedsmænd«?

Der sættes anførselstegn, når taleren refererer til et ord eller et udtryk, der optræder i en større, forudgående sammenhæng, f.eks.

• Man betaler og betaler, og »man« er i dette tilfælde først og fremmest mennesker med små indkomster, som bor i det almene byggeri.

• Så spurgte jeg, hvornår de 250 mio. kr. bliver frigivet. Om kort tid, fik jeg at vide, men hvad er »kort tid«?

• Pengene skulle jo ikke gå til, at embedsmændene sidder og fedter med dem. Når jeg siger »fedter med dem«, er det, fordi det tager ustyrlig lang tid, før pengene kommer ud.

• Der var tre ord i ordførerens tale, som jeg studsede meget over, og det var »nyt«, »udfordrende« og »spændende«.

• Man kender jo godt følelsen, når man lægger 50 kr. på et bestemt resultat, f.eks. om dronningen siger »søens folk« i nytårstalen. 
  

Derimod sættes der ikke anførselstegn, når taleren siger ordet, begrebet, udtrykket, vendingen, formuleringen el.lign. foran ordet eller udtrykket, f.eks.

• Med ordet straks mener jeg hellere i dag end i morgen.

• Jeg vil ikke bruge begrebet skat i den forbindelse.

• Kun aktieselskaber må benytte betegnelsen a/s.

Det samme gælder, når taleren siger såkaldt foran et ord eller et udtryk, som taleren ønsker at markere, f.eks. 

• det såkaldte skattestop.

Se i øvrigt afsnittet om såkaldt i Aldrig anførselstegn efter gåseøjne, såkaldt m.m.

Der sættes altid anførselstegn i sammensætninger med kan og skal, f.eks.»kan«-bestemmelse.

• »skal«-bestemmelse
• »kan«-bestemmelse
• »kan«-institutioner
• »skal«-institutioner.

Anførselstegnene angiver, at der er tale om ordet kan/skal og ikke er tale om en forkortelse. 

Der sættes anførselstegn omkring titler på bøger, rapporter, handlingsplaner, behandlings- og rådgivningstilbud og lign., politiske programmer, digte, sange, film, teaterstykker, selvstændige tv- og radioudsendelser og -serier, spil, militære aktioner m.m. Anførselstegn sættes dog kun, hvis det er den korrekte titel/overskrift eller den anerkendte forkortede titel.

Eksempler:

• »Aftale om et grønt Danmark«

• »Aftale om et stærkere erhvervsliv«

• »Aftale om ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende fællesskaber«

• »Borgen«

• »Børnene Først«

• »Danmark kan mere I« (»Danmark kan mere I - Flere i arbejde. Danmark skal være rigere, grønnere og dygtigere.«) (S' første udspil til reformer fra september 2021)

• »Danmark kan mere II« (»Danmark kan mere II - Uafhængighed af russisk gas. Danmark skal være grønnere og sikrere.«) (S' andet udspil til reformer fra april 2022)

• »Danmark kan mere III« (»Danmark kan mere III - Bedre uddannelser. Mere velfærd.«) (S' tredje udspil til reformer fra september 2022)

• »Den Augsburgske Bekendelse«

• »En Fair Løsning – sammen ud af krisen« (S og SF's økonomiske plan for maj 2010)

• »Et Danmark, der står sammen« (SRSF-regeringens regeringsgrundlag fra oktober 2011)

• »Et arbejdsmarked for alle«

• »Fair Forandring – Tryghed om skat og velfærd« (S og SF’s fælles skatteudspil fra august 2009)

• »Fair Løsning 2020 – sammen om Danmark«

• »FIFA«
  

• »Frit valg«

• »Grøn vækst«

• »Grøn vækst 2.0«

• »Grønland i Verden – "Intet om os, uden os"«

• »Genopretningspakken Danmark ud af krisen – regningen betalt« (genopretningspakken, VK-regeringens økonomiske plan fra maj 2010)

• »Guldfeber«

• »Infrastrukturplan 2035« (»Aftale om infrastrukturplan 2035«)

• »Kampen om historien – Brug og misbrug af historien siden Murens fald«

• »Kodex VII« (»Syv centrale pligter for embedsmænd i centraladministrationen – Kodex VII«) 

• »Mere liv i bymidter og landdistrikter« (»Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne om Mere liv i bymidter og landdistrikter«)

• »Når jeg ser et rødt flag smælde«

• »Operation Enduring Freedom«

• »Operation Greed«

• »Projekt Q-Værk«

• »Reformpakken 2020« (»Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd«)
  

• »Retfærdig og realistisk« (»Retfærdig og realistisk – en udlændingepolitik der samler Danmark«) (S' udspil til en udlændingepolitik fra februar 2018)

• »Retfærdig og realistisk« (»Retfærdig og realistisk – helhedsplan for dansk udlændingepolitik«) (S' udspil til en udlændingepolitik fra maj 2019)

• »Sig det til nogen«

• »Vækstpakke 2014«

• »Vækstplan DK – stærke virksomheder, flere job«

• »Vækstplan 2014 – Danmark helt ud af krisen«

• »Vækstplan for Det Blå Danmark« (»Danmark i arbejde – Vækstplan for Det Blå Danmark«)
  

• »Vækstplan Fødevarer 2013« (»Danmark i arbejde – Vækstplan for fødevarer«).

Se også Historiske og politiske aftaler skrives enten med stort eller småt.

Der sættes ikke anførselstegn omkring navne på aviser og tidsskrifter og titler på andre udgivelser, som udkommer med jævne mellemrum. Det samme gælder veletablerede nyhedsudsendelser som f.eks. tv-avisen, radioavisen og Deadline. Anførselstegn sættes heller ikke omkring titler på håndbøger, f.eks.

• Bibelen
• Deadline
• Jyllands-Posten
• Koranen
• Mandag Morgen
• Retskrivningsordbogen
• Sygeplejersken
• Økonomisk Redegørelse.

Der sættes anførselstegn omkring slagord, slogans, valgsprog, kampagner, mottoer og paroler, når de indgår i en tekst, f.eks.

• »Forskning for folket« var et af slagordene i 1968.

• Firmaets slogan er »Kvalitet frem for kvantitet«.

• Frederik VII’s valgsprog var »Folkets kærlighed, min styrke«.
  

• »Intet om os uden os« er et motto, som IA har brugt her i Folketinget mange gange.

Der anvendes ikke anførselstegn omkring navne på aviser og tidsskrifter og titler på andre udgivelser, som udkommer med jævne mellemrum, og navne på faste radio- og tv-programmer. Det samme gælder ved håndbøger.

Eksempler:

• Berlingske 
• Bibelen
• B.T.
• Deadline
• Folketingets forhandlinger
• Jyllands-Posten
• Kontant
• Koranen
• Mandag Morgen
• Retskrivningsordbogen
• Sygeplejersken
• Økonomisk Redegørelse.

Der sættes ikke anførselstegn omkring navne på bygninger, institutioner og lign.

Eksempler:

• Christiansborg
• Hotel Ritz
• Kronborg
• Rigshospitalet
• være- og rådgivningsstedet Reden.

Når taleren siger i gåseøjne el.lign. i forbindelse med et ord eller et udtryk, anvendes der ikke anførselstegn., f.eks.

• Det er jo – i gåseøjne – et sjovt socialt eksperiment, kan man sige.

Når taleren siger såkaldt foran et ord eller et udtryk, som taleren ønsker at markere, anvendes der ikke anførselstegn, f.eks.

• det såkaldte forbedringsfradrag
• det såkaldte skattestop
• de såkaldte miljøområder
• de såkaldte frie markedskræfter
• de såkaldt højreorienterede politikere
• de såkaldt stærke fanger.

Såkaldt bøjes i bestemthed og tal, når det fungerer som tillægsord, f.eks.

• en såkaldt ventelinje
• de såkaldte velfærdssygdomme.

• den såkaldt frie presse
• de såkaldt almindelige mennesker.

Når taleren refererer et udsagn uden direkte at citere det, eller når et citat ikke kan konfereres, anvendes der ikke anførselstegn.

Eksempler:

• Ministeren spurgte: Er der mulighed for at indgå et bredere forlig?

• Jeg mener, ministerens ord lød således:
  Man kan regne med, at hvis noget står ultimativt fast, er det skattestoppet.

Se også Altid anførselstegn omkring konfererede citater om, hvorvidt udsagnet skal skrives omløbende med den øvrige tekst eller i et afsnit for sig.

Der anvendes ikke anførselstegn omkring titler på love, lovforslag, beslutningsforslag og redegørelser til Folketinget fra ministre, f.eks.

• forslag til lov om biavl
• planloven
• redegørelse om Nordsøen.

Der anvendes ikke anførselstegn omkring typebetegnelser, f.eks.

• Leopard 2
• Lynxhelikopter
  
• Tårnfalken.

Når taleren siger ordet, begrebet, udtrykket, vendingen, formuleringen el.lign. foran et ord eller et udtryk, som taleren ønsker at markere, anvendes der ikke anførselstegn.

Eksempler:

• Med ordet straks mener jeg hellere i dag end i morgen.

• Jeg vil ikke bruge begrebet skat i den forbindelse.

• Kun aktieselskaber må bruge betegnelsen a/s.

• cornflakes’ smag
• dette hus’ ejer
• Sokrates’ hustru
• Marx’ klassekamp
• den moderne jazz’ udvikling.

 Men

• frisbee’en
• yankee’er.

Men:

• en frisbees egenskaber
• en yankees minder.

• hvis’et
• men’er
• nå’et
• og’erne.

Men:

• jaet
• nejet
• en ommer.

• 00’erne
• 13’er
• 1990’erne
• a’et
• Christian IV’s
• n’te potens.

Der sættes aldrig apostrof efter forkortelser af typen Danida, som udtales som ord, og som ikke er egentlige initialforkortelser, f.eks.

• Danidas
• Euratoms
• Europols
• KVINFOs
• Økofins.

Se i øvrigt Bøjning af forkortelser.

Der sættes aldrig apostrof efter fremmedord, der ender på en stum konsonant eller -c, f.eks.

• fileten
• grandprixet
• kompromiset
• succesen
• francen.

• de små Jensener
• de tre Nykøbinger
• et Villy Sørensensk udtryk.

• den Burke’ske tænkning
• den Rasmus Rask’ske sprogbeskrivelse.

Der sættes altid bindestreg mellem sidste og næstsidste led, hvis førsteleddet indeholder en bindestreg, men ikke tilhører en af kategorierne sammensætninger med forkortelser, sammensætninger med bogstaver eller sammensætninger med tal og symboler, f.eks.

• både-og-svar
• cost-benefit-analyse
• de facto-flygtning-begrebet
• deja-vu-oplevelse
• fifty-fifty-afgørelse
• hi-fi-anlæg
• kraft-varme-værk
• news-talk-radio
  
• no-cure-no-pay-princippet
• no-go-zone
• rocker-bande-kriminalitet
• tale-høre-lærer
• wi-fi-hotspot.

Der sættes altid bindestreg i sammensætninger med forkortelser, f.eks.

• aids-patient
• ant-kursus
• ATP-bidrag
• at-kursus
• Bacoma-trawl
• body-sds'er
• body-sds-terapeut
• cd-rom
  
• CO₂-kvote
• CO₂-e
  
• dab-radio
• Danida-medarbejder
  
• dna-profil
  
• dot-dk-domæne
• e-Boks
• e-fuel
• e-mail
  
• EU-Domstolen
  
• EU-tag selv-bord
• Eurodac-forordningen
  
• FN-ansat
  
• fodbold-VM
  
• gsm-telefoni
• hiv-smittet
  
• ip-adresse
  
• hjemme-pc-ordning
  
• KODA-afgift
• Mercosur-lande
• NO_x-afgift
  
• ph.d.-studerende
• sim-kort
• sosu-assistent
• sosu-hjælperuddannelsen
• SRSF-regeringen 
• S-tog
  
• tekst-tv
  
• tv-program
  
• Unidroit-aftalen
  
• uv-midler
  
• uv-stråler
• VISA-dankort
• VISA-kort
• VLAK-regeringen
• vvs-branchen.

Se også Forkortelser og Initialforkortelser.

• § 20-spørgsmål
  
• ad hoc-udvalg
  
• arme og ben-virksomhed
• brug og smid væk-holdning
  
• børn og unge-udvalg
  
• de facto-flygtning
• dual use-udstyr
• en til en-sammenligning
• earl grey-te
  
• EU-asyl- og -udlændingepolitik
• EU-tag selv-bord
• fluid bed-teknologi
  
• goddag mand økseskaft-diskussion
  
• gult kort-ordning
• gå hjem-møde
• hold kæft-bolsje
  
• in kind-bidrag
• jeg har været her før-fornemmelsen
  
• joint venture-basis
  
• must carry-bestemmelsen
  
• Mål 1/2/3-midler
• need to know-princippet
• on demand-streamingtjenester
• one size fits all-model
• P1-medarbejder
• park and ride-system
• public service-kontrakt
• Rip, Rap og Rup-effekt
• skæg og blå briller-enhed
• sociale medier-platform(e)
• socialt medie-platform
• solvens l-/solvens ll-direktivet
• stand still-periode
• tag selv-bord
  
• tast selv-service
  
• tro og love-erklæring
  
• type 2-diabetes
• vedvarende energi-anlæg
  
• Vestre Landsrets-dom
  
• væg til væg-tæppe
  
• worst case-scenario
• zero emission-fuel
• åbenbart grundløs-hasteprocedure.

Der sættes altid bindestreg i sammensætninger med bogstaver, f.eks.

• a-lyd
  
• A-mærke
• A-niveau
  
• A-skat
  
• B-vitaminer
  
• bolle-å
  
• C-holdet
  
• D-dag
  
• e-commerce
• e-garanti
• e-handel
• f-ordet
  
• g-streng
• m-ordet
• n-ordet
• p-pille
  
• p-plads
  
• snabel-a
  
• T-shirt
  
• V-udskæring
  
• æ-agtig
  
• Ø-mærke.

• 7-7-ordning
• borgerlig-liberal
  • men: socialliberal
• både-og
  
• centrum-venstre-regering 
  • men: centrumvenstreparti
• copy-paste 
• dansk-norsk
• enten-eller 
  • men: og/eller
• førtids-fleks-reform
• had-kærligheds-forhold
  
• hjerte-kar-sygdomme
  
• hverken-eller
  
• klippe-klistre
  
• kraft-varme
  
• kristelig-demokrat
  
• kristelig-social
  
• køre-hvile-tids-bestemmelse
  
• Lolland-Falster
  
• mikro-kraft-varme
  
• moder-datter-selskabsforhold
• natur-teknik
  
• offentlig-privat(e)
• olie-eddike-dressing
• on-off
• Pfizer-BioNTech-vaccine
  
• rocker-bande-miljø
  
  • men: rockere og bandemedlemmer
• rød-grønne
  
• skole-hjem-samtale
  
• sort-hvid
  
• spørgsmål-svar
  
• stop-go
• tre-seks-modellen
• tyrkisk-dansk
• tæt-lav.

Der sættes altid bindestreg i sammensætninger med taltegn og symboler, f.eks.

• 0.-4.-klasserne
• 7-7-ordning
• (en) 9.-klasse
• 15-18-årige
• 20-20-20-mål
• 24-7-samfundet
• 50-50-model
• 50-øre
• 80-20-fordeling
• 80-årig
• 1800-tallet
• 1980'er-fest
• EU-27-landene
  
• F-16-fly
• minus-70-gradersfryser
• start-1990'erne.

Men der sættes ikke bindestreg mellem sidste og næstsidste led i sammensætninger, hvis førsteleddet indeholder en bindestreg og tilhører en af kategorierne sammensætninger med forkortelser, sammensætninger med bogstaver eller sammensætninger med tal og symboler, eller hvis førsteleddet er et tal, f.eks.

• 1,5-gradersmål
• 3-procentsreglen
• 9.-klasseprøve
• 10-kronersfrimærke
• 11-timersreglen
• 25-årsjubilæum
• 30-dagesfrist
• 50-kroneseddel
• 200-kilometersgrænse
• 1800-talsdigter
• a-kassekontingent
• a-kraftværk
• CO₂-kvotelov
• dna-profilregister
• e-mailreklame
• p-pladsforhold
• S-togsstation
• T-shirtfabrikant
• tv-programoversigt.

Se også Sammensætninger med tal.

• 2014-pris- og -lønniveau
  
• EU-asyl- og -udlændingepolitik
• haveborde og -stole
  
• krone til krone- eller time til time-modregning
• lokalradio- og -tv-ordning
  
• lov- og beslutningsforslag
  
• læse- og/eller skrivefærdighed
  
• løn- og arbejdsforhold
  
• mund- og klovsyge
  
• murersvende- og -lærlingeløn.
  
  

Se også Skråstreg i sammensatte ord.

• 2-3 uger
  • men: 10, 15, 20 år og fire, fem, seks forsøg
• cha-cha-cha
  
• det er noget værre l-o-r-t
  
  • men: det går lige o p op
• fifty-fifty
  
• kilowatt-time
  
• kl. 9-19 
  • eller: fra kl. 9 til kl. 19
• NemLog-in
• post-it
• power-to-x
• tete-a-tete
• to-tre forsøg
  
• vind-vind-situation
• vis-a-vis
  
• vol-au-vent
  
• walkie-talkie
  
• win-win-situation.

Der  sættes altid bindestreg i sammensætninger med et egennavn, der skrives med versaler:

• LEGO-udstilling
• SEXUS-undersøgelsen

Der sættes aldrig bindestreg i engelske låneord, der ender på biordene back, in, off, on, out og up m.m., f.eks. 

• backup
• blackout
• builtuptag
• checkin
• handson
• login
• pickup
• playoff
• plugin
• pushback
• rollon
• standin
• takeoff
• thumbsup
• turnon
• workout

Der sættes aldrig bindestreg i nedenstående tilfælde:

• acontobeløb
• allerallerbedst
• Amsterdamtraktaten
• andengenerationsindvandrer
• Aristeionprisen
• Aznarprotokollen
• backupfunktion
• biochip
• bobbob
• catchupprogram
• Chiapasprovinsen
• Cotonouaftalen
• cruisemissil
• demobil
• djøfisering
• dotcomdomæne
• dotcomvirksomhed
• downshifte
• drugwipe
• duformen
• eBaysalg
• Edinburghafgørelsen
• elvarme
• enrumsanbringelse
• eSkatData
• etkinapolitik
• eurolandene
• euroområde
• Foreningsdanmark
• genchip
• Ginikoefficienten
• gløgggilde
• gåpåmod
• halvtitiden
• Haribopædagogik
• hightechkriminalitet
• hovsaløsning
• ikkeangrebspagt
• ikkeryger
• ikkevoldelig
• iland
• impactvurdering
• infowar
• japarti
• jasiger
• kollegacoaching
• konsumis
• Kyotoprotokollen
• laserstråle
• leanprojekt
• metoo
• Mitchellrapporten
• nejsiger
• networkingafgift
• Nicetraktaten
• nonfoodmærke
• nåsiger
• Obamaadministrationen
• offline
• onlinebehandling
• Panamakanalen
• pingpong
• plidderpladder
• Powelldoktrinen
• radarskærm
• Rambouilletforhandlingerne
• sinkmekanisme
• smileyordning
• socialliberal
• stilleben
• Tamperetopmødet
• tamtam
• Tobinskat
• toptopskat
• Trumandoktrinen
• ubåd
• ufojæger
• uland
• Wassenaaraftalen
• økosystem
• øsamfund.

Der sættes altid kolon foran direkte tale og citater, f.eks.

• Til Enhedslistens ordfører vil jeg gerne sige: Pengene er selvfølgelig brugt til formålet.

• I statsministerens åbningstale står der:
  »Regeringen vil gøre det mere attraktivt for de ældre at blive længere på arbejdsmarkedet.«

Der sættes altid kolon foran forklaringer og uddybninger, f.eks.

• Der er talrige vandløbsrapporter, der fortæller det modsatte: at vandkvaliteten er stigende.

• Et af punkterne på dagsordenen vakte megen furore: ligestilling.

• Et af de diskuterede emner, ligestilling, vakte megen furore.

• Forslag til folketingsbeslutning om socialt frikort

• Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren

• Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisaftalen.

Der sættes aldrig kolon foran forklaringer og uddybninger, der indledes med ord som altså, bl.a., dvs., f.eks., nemlig, f.eks.

• Jeg har så den indvending, som jeg flere gange er kommet med, nemlig at der er et par andre ydelser, som vi også burde se på.

• Folkeskolen skal være af høj kvalitet, både når det gælder det faglige indhold, og når det gælder de mere bløde kompetencer, f.eks. samarbejde, kreativitet og forståelse for demokrati.

Første ord efter kolon skrives med lille, når det, der følger efter, ikke er en helsætning, men en ledsætning eller enkeltord/ordgrupper, f.eks.

• Han kom med sin sædvanlige indvending: at det ville gå ud over pensionisterne.

• Det gør man i en tid, hvor vi har behov for det modsatte: internationale løsninger, international politik, internationalt lederskab.

Første ord efter kolon skrives med stort, når det, der følger efter, er direkte tale eller en helsætning, dvs. en sætning, der kan stå alene, herunder en elliptisk sætning, f.eks.

• Sagen var oplagt: Hun havde vidst det hele tiden.

• Det er jo det, vi diskuterer i dag: Vil man risikere det eller ej?

• Eller sagt på en anden måde: Er Energinet en cigarkasse, der ikke må røres i de årlige finanslovsøvelser?

• Vi andre må læne os tilbage og stilfærdigt stille spørgsmålet: Hvornår?

• I dag siger vi altså: Hellere lidt end slet ingenting.

• af den grund, at
  
• i den udstrækning, (at)
  
• i det omfang, (at)
  
• med det mål, at
  
• på den måde, at.

• Det skal forstås på den måde, at almindelige mennesker gratis får adgang til nogle informationer, som de måske ellers skulle betale for i dyre domme.

• Som arbejdstager er man – i hvert fald inden for EU/EØS plus Schweiz – kun forpligtet til at betale sociale bidrag i et land i det omfang, (at) man er omfattet af det pågældende lands sociale sikringslovgivning.

• Udvalget støtter lovforslaget alene af den grund, at det bringer dansk lov i overensstemmelse med EU-lovgivningen på området.

•  Ingen ved, hvad udfaldet af afstemningen bliver.

• Vi har endnu ikke erfaret, hvem der stiller op til posten. 

• Jeg ved ikke, hvem af dem der skal være ordfører.

• Udvalget bestemmer, hvilke mængder der må indføres.

• Det er uvist, hvilket af de to lovforslag der først kommer til behandling.

• Man har ikke offentliggjort, på hvilket grundlag afgørelsen er truffet.

• Der er en plan for, med hvilke lande man vil forhandle først.

Vi sætter altid komma foran men, f.eks.

• Det handler om muligheder, men også om personligt ansvar.

• Norge er ikke medlem, men gennemfører al den lovgivning, som man vedtager i EU.

Når men indleder et indskud, sættes der også komma efter indskuddet, f.eks.

• Derfor synes jeg, at forslaget som forslag, men ikke tankerne bag, nærmest hører hjemme i syltekrukken.

• Sidst, men ikke mindst, fremturer oppositionen atter med deres såkaldte kloge svinestop.

• Formanden var lettet, og medlemmerne tilfredse.

• Ministeren gik ud af salen, og embedsmændene efter hende.

• Modtagelsen af planen kunne ikke offentliggøres, og fusionen dermed ikke gennemføres.

• I § 3 ændres »kan« til: »skal«, og »3 uger« til: »4 uger«.

• Varmeforbrugerne i Hillerød får en ekstraregning på 20 mio. kr. om året, varmeforbrugerne i Brønderslev en ekstraregning på 10 mio. kr., og varmeforbrugerne i Marstal en ekstraregning på 2 mio. kr.

• Så langt, så godt.

• Som hund, så herre.
  

Vi sætter komma foran bileddet, når dette udgøres af en ledsætning indledt med så … som, der er en del af bileddet, f.eks.

• Så vi kommer til at afslutte afstemningerne, så hurtigt (som) det kan lade sig gøre.

• Vi bliver nødt at lade forhandlingerne vare, så længe (som) det er nødvendigt.

• Udvalgsarbejdet er blevet gennemført, så godt (som) det overhovedet har kunnet lade sig gøre.

Men:

• Han spiste så mange æbleskiver, (som) han kunne.

Æbleskiver er genstandsled i hovedsætningen, og ledsætningen er en helt almindelig sammenlignende ledsætning.

Der sættes altid komma foran eller omkring forklarende tilføjelser. En forklarende tilføjelse står altid efter et ord/en ordgruppe, der står i bestemt form, og tilføjelsen refererer til den samme størrelse som dette ord/denne ordgruppe, f.eks.

• Der foreligger en udtalelse fra lederen af instituttet, Frederik Frederiksen.

• Administrationens direktør, Karin Karinsen, bød velkommen.

• Min ordfører, Peder Pedersens, udtalelser er jeg enig i.

• Fru Hanne Hansen, Folketingets formand, leder møderne i salen.

• Da vores ordfører på lovforslaget, fru Olga Olsen, ikke kan være til stede, skal jeg læse ordførertalen op.

• Jeg har lige citeret De Radikales ordfører, hr. Kristoffer Kristoffersen.

En forklarende tilføjelse kan minde om de titler og benævnelser, hvor der ikke sættes komma, f.eks.

• Der foreligger en udtalelse fra leder af instituttet Frederik Frederiksen.

• Direktør Karin Karinsen bød velkommen.
  

• Værsgo til medspørger hr. Arne Arnesen.

• Jeg vil give ordet til ordfører fru Olga Olsen.

• Det mente daværende medlem af Folketinget hr. Keld Keldsen.

Vi kan afgøre, om der er tale om en forklarende tilføjelse eller ej, ved at teste, om tilføjelsen kan omskrives til en relativsætning som f.eks. som er/som hedder … Hvis det er muligt, og hvis ordet/ordgruppen er i bestemt form, er det en forklarende tilføjelse, f.eks.

• Der foreligger en udtalelse fra lederen af instituttet, som er Frederik Frederiksen.
  

• Administrationens direktør, som hedder Karin Karinsen, bød velkommen.

• Jeg vil give ordet til Venstres ordfører, som er fru Olga Olsen.

• De spillere, der ikke overholder reglerne, må selv tage ansvaret.

• Skriv blot, hvad der falder dig ind.

• Tak for, at I har passet katten.

• Der er enighed om følgende: for det første, at det her udvikler sig hastigt, og for det andet, at vi bør bruge tid på at diskutere det.

• Vi vil ikke gøre, som regionerne har gjort.

• Jeg er ikke enig, for så vidt angår den sidste bemærkning.

• Hvad de multinationale selskaber angår, står der i regeringens redegørelse, at man vil have en handlingsplan.

• Vi stemmer for forslaget, fordi det skaber vækst.

• Hvem af dem der skal være ordfører, ved jeg ikke.

• At de var utilfredse, var ikke så sært.

Men:

• At forhandle yderligere vil være formålsløst.

• Det har ligget regeringen, og det har ligget os meget på sinde, at vi styrker den regionale udvikling. (meget på sinde … er fælles led).

• Lovforslaget lægger op til, at offentligheden får at vide, hvor der er, og hvor der ønskes placeret master og antennesystemer. (placeret master og antennesystemer er fælles led).

• Der mener jeg, og der mener Enhedslisten, at man skal gøre noget. (at man skal gøre noget er fælles led).

• Det vil og det kan vi ikke tage et ansvar for. (vi er fælles subjekt).

Vi sætter et og kun et komma foran præciserende tilføjelser, der indeholder fordi, når, selv om, hvis og lign. Kommaet står efter den forudgående helsætning, f.eks.

• Vi stemmer for forslaget, kun fordi der ikke er noget bedre alternativ.

• Vi stemmer for forslaget, også selv om vores ændringsforslag ikke bliver vedtaget.

• Jeg synes ikke, vi har råd til at tabe 3 år på gulvet med hensyn til de børn og unge, navnlig ikke hvis ministeren gerne vil have sin ambition opfyldt.

• Radikale Venstre agter at undlade at stemme til denne lovgivning, ikke kun fordi der er vigtige principper på spil, men også fordi den økonomisk set bygger på en optimistisk analyse.

• Og med de 2,4 mia. kr. om året, der for nuværende er afsat, er det slet, slet ikke nok, selv ikke hvis man tager de mest skrabede scenarier.

• Forebyggende børneundersøgelser hos egen læge er på mange måder et yderst centralt og værdifuldt redskab i den forebyggende indsats blandt småbørnsfamilier, for det første fordi undersøgelserne giver læge såvel som forældre lejlighed til at drøfte vigtige spørgsmål, og for det andet fordi undersøgelserne i vid udstrækning medvirker til at opspore somatiske sygdomme på et tidligt stadie.

• Da udvalget ikke har afsluttet sit arbejde og betænkningen ikke er offentliggjort, skal jeg udsætte mødet.

• Hvis patienterne er smittefarlige og de ikke isoleres, vil de frembyde fare.

• Jeg tror, (at) lovforslaget bliver vedtaget og ændringsforslaget bliver forkastet.

• Jeg opfattede ordvekslingen mellem, jeg tror, det var ordføreren og ministeren anderledes end fru Johanne Johannesen. (ordføreren og ministeren er fælles led).

• Magthaverne har nu i, det er vist 10 år forsikret os om, at de fører en krig mod terror. (10 år er fælles led).

• Ligeværd er lige præcis det, jeg har, jeg var lige ved at sige forkyndt i understregningen af, at den rette moral er den enkeltes ansvarlighed. (forkyndt er fælles led).

Der sættes aldrig komma mellem ja og ja, f.eks.

• Ja ja, men alt er jo relativt, som man siger, når man diskuterer størrelser.

• Jamen billedet er jo, at der må skæres ned på de centrale velfærdsydelser.

• Vi skal styrke faglighed, social indlæring osv. – både i dagtilbuddene og i folkeskolen.

• Vi bruger mange penge på at forklare de fremmede, der kommer hertil, hvordan vores kultur er osv.

• Vi sparer udgifter til sygefravær, arbejdsskadeerstatning, førtidspension osv. osv.

En sætningsknude er en sproglig konstruktion, som består af en hovedsætning og en eller flere ledsætninger, og hvori et led fra en ledsætning står på den første plads i helsætningen. Vi sætter ikke komma i sætningsknuder, f.eks.

• Det tror jeg ikke er muligt.

• Det synes jeg ikke man kan sige at han er.

• Det er en sag, (som) jeg tror at partiet snarest må tage stilling til.

• Nærmere tror jeg ikke det er muligt at komme det. 

• Hvad tror ministeren kan bringe resultater?

• Hvem mener ordføreren vi kan have tillid til?

• Hvordan tror ordføreren problemet kan løses?

• Det er der mange der er skeptiske over for.

• Danmark er længere fra at opfylde sine forpligtelser, end jeg tror de fleste er klar over.

Vi sætter ikke komma i relativsætninger med knuder, der indledes med som. I eksemplerne nedenfor indledes relativsætningen med som, og man synes/jeg tror/jeg fornemmer er føjet til. Så der skal ikke være komma efter synes/tror/fornemmer, der tilhører gruppen af udsagnsord, der kan danne knuder.

• Men hvis det var således, har vælgerne jo mulighed for at straffe de politikere, som man mener iværksætter for mange undersøgelseskommissioner.

•  … hvad man skulle give af venneråd til de mennesker, som jeg tror vi var enige om at støtte.

• Det er også det, jeg fornemmer er forslagsstillernes intention.

Biled kan flyttes ud af en ledsætning og fremad, så de placeres forrest i hovedsætningen (bileddet kommer til at stå i forfeltet i hovedsætningen). Så har vi en knude, og vi sætter ikke komma, f.eks.

• I den forbindelse synes jeg at det er vigtigt at slå det fast.

I den forbindelse er et biled, som er flyttet ud af at-sætningen og fremad (at er udeladt i nogle af de følgende eksempler). Det adverbielle led hører grammatisk ikke til i synes jeg-sætningen, derfor har vi en knude og intet komma.

Andre eksempler:

• I morgen håber jeg vi får en løsning.

• I virkeligheden tror jeg vi er enige.

• På mange måder tror jeg vi er enige her.

• Reelt kan man vel godt sige at kvinderne ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

• Så alene af den grund synes jeg det er positivt.

• Alt i alt mener vi at forslaget er et klart skridt i den rigtige retning.
  
  

Biled kan bestå af en hel sætning – en biledssætning. De sætninger kan være et underled til en ledsætning senere i perioden. Disse biledssætninger kan flyttes fremad på samme måde som leddene i eksemplerne ovenfor. Biledssætningerne kommer så til at stå i forfeltet i hovedsætningen, selv om de grammatisk ikke hører til i hovedsætningen. Så har vi en knude efter samme model som i eksemplerne ovenfor.

• Da statsministeren besøgte DDR den sidste gang som statsminister, tror jeg ikke han bragte nogen opfordring med til befolkningen i DDR om at rejse sig.

Da statsministeren besøgte DDR den sidste gang som statsminister er en bisætning, der danner et biled; dette biled er flyttet ud af at-sætningen (at er udeladt) og fremad. Bisætningen hører grammatisk ikke til i tror jeg ikke-sætningen, derfor har vi en knude og intet komma.

• Hvis man var i stand til igennem sådan et lidt mere seriøst arbejde at klargøre de juridiske forhold, tror jeg sådan set det ville være effektivt.

Hvis man var i stand til igennem sådan et lidt mere seriøst arbejde at klargøre de juridiske forhold er en bisætning (en betingelse), der danner et biled; dette biled er flyttet ud af at-sætningen (at er udeladt) og fremad. Ledsætningen (betingelsen) hører grammatisk ikke til i tror jeg-sætningen, derfor har vi en knude og intet komma.

Læg mærke til, at vi sætter komma efter den fremrykkede bisætning, mens vi ikke sætter komma i den efterfølgende knude.

Når der både er kløvning og knude, sætter vi komma efter kløvningen, men ikke i knuden, f.eks.

• Ordføreren sagde, at vi ikke bare skal følge dommerne. Og det er så det, vi mener vi sådan set skal.

• Og det er det, jeg synes er den ædruelige tilgang til det.

• … og det er også det, jeg fornemmer er forslagsstillernes intention.
  
   

Vi sætter altid komma før afhængigt/uafhængigt af, når det indleder en ledsætning, f.eks.

• Vi vil bakke op om forslaget, afhængigt af om LA og V får svar på de vigtige spørgsmål.

• Vi stemmer for forslaget, uafhængigt af om vores ændringsforslag bliver vedtaget.
  
  
• Vi vil overveje at støtte det nye center, afhængigt af hvor det kommer til at ligge.

• Uafhængigt af om vores ændringsforslag bliver vedtaget, stemmer vi for forslaget.

• Vi vil bakke op om forslaget afhængigt af svarene på de vigtige spørgsmål.

• Det hænger slet ikke sammen, hvad der bliver sagt fra talerstolen lige nu. Altså, jeg spurgte konkret til, hvordan ordføreren mener at Israel opfylder de her betingelser i besatte områder, altså om menneskerettigheder, demokrati og en politisk markedsøkonomi … 

• Altså, det mest optimale ville være direkte forhandlinger…

• Altså, jeg kan ikke forstå talerens antagelse om, at man bare kan sætte sig til forhandlingsbordet uden en forståelse mellem parterne, uden tillid. 

• Jeg hørte forrige taler nævne begrebet alle konflikters moder, altså den palæstinensisk-israelske konflikt. 

• Jeg synes, det er vigtigt, også når jeg hører det forslag til vedtagelse, der er lagt frem fra Dansk Folkepartis side, at man forholder sig lidt til virkeligheden, altså sådan som den ser ud nu. 

• Det hører jeg også folk sige de er opmærksomme på, altså at det er noget, vi skal holde øje med, og det hilser jeg selvfølgelig velkommen.

• Jeg elsker møder, hvor man kan lave konklusioner, og jeg kan konkludere, at 95 pct. er mindre end 100 pct., for det har ordføreren bekræftet mig i. Altså kan jeg konstatere, at aftalen i 2006 er lavet sådan, at der ikke betales 100 pct.

• Altså må vi jo også konkludere, at debatten faktisk slet ikke kan køre her, for det var jo Amtsrådsforeningen, der lavede aftalen, og den er bagefter overtaget af regionerne. Altså er det slet ikke her, diskussionen skal tages.

Man kan afgøre, om der skal være komma efter altså eller ej, ved at teste, om altså kan udelades eller ej. Hvis det kan udelades, skal der sættes komma efter altså, ellers ikke.

• At vi er uenige med regeringspartierne, er vist ikke nogen nyhed.

• At han ville forlade posten så hurtigt, kunne vi altså ikke vide.

• Det er vist ikke nogen nyhed, at vi er uenige med regeringen.

• Vi kunne altså ikke vide, at han ville forlade posten så hurtigt.

• At fifle med tallene er vist ikke en ukendt procedure.

• Dengang anførte statsministeren, at der var tilstrækkeligt juridisk grundlag for militær aktion.

• Det gjaldt jo, dengang man stemte imod lovgivningen om kunstig befrugtning.

• Det har uden tvivl været en anden tid dengang, hvor/da en mur delte Europa, og dengang, hvor telefaxen var et moderne kommunikationsredskab.

Der har to funktioner som biord – at knytte indhold sammen og at udpege et præcist sted. Der er ikke tale om en sætningsknude, når der binder tekstens indhold sammen ved at pege på noget, taleren knytter sin kommentar til, f.eks. det, en anden taler lige har sagt, og der skal derfor være komma, f.eks.

• Der tror jeg ikke, vi kan blive enige om ret mange detaljer.
• Der må vi nok regne med, at udfordringerne vil tårne sig op.

Samme situation har vi, når hvor optræder med samme funktion blot som relativt pronomen, f.eks.

• Det er sammenhænge, hvor jeg tror, at der vil komme mere overblik fremadrettet.

Modsat kan dér pege på et helt bestemt sted, hvor der så dannes en sætningsknude, f.eks.

• Dér tror jeg det er længe siden han har boet.
• Dér regner jeg med at vi skal vi hen på onsdag.

• Ansøgning om forlænget støtte skal indsendes, efter (at) projektet er blevet afsluttet.

• Ansøgningen skal indsendes, senest 4 uger efter (at) projektet er blevet afsluttet.

• Ansøgningen skal indsendes, lige/umiddelbart/kort efter (at) projektet er blevet afsluttet.

• Senest 4 uger/lige/umiddelbart/kort efter (at) projektet er blevet afsluttet, skal ansøgning indsendes.

• Venstre stemmer for, og De Konservative imod.

Vi sætter komma mellem en elliptisk hovedsætning og en ledsætning, f.eks.

• Jeg citerer nu Jørn Lund, som har sagt: På sit eget sprog kan man udtrykke, hvad man vil, og på fremmedsprog, hvad man kan.

Her er på fremmedsprog elliptisk hovedsætning, grundleddet man og udsagnsleddet kan udtrykke er udeladt, og hvad man kan er ledsætning.

• Vi kigger altid på, om der er positive effekter, dog også på, om der er negative.

Her er dog også på elliptisk hovedsætning, grundleddet vi og udsagnsleddet kigger er udeladt, og om der er negative er ledsætning.

Vi sætter også komma, når den elliptiske hovedsætning kun består af et eller flere biord ud over et bindeord.

• Vi går ind for, at alle skal køre med cykelhjelm, og også, at det skal være lovpligtigt.

Her er og også elliptisk hovedsætning, grundleddet vi, udsagnsleddet går, og biord plus forholdsord – ind for – er udeladt, og at det skal være lovpligtigt er ledsætning.

Vi sætter også komma, når den elliptiske hovedsætning kun består af et enkelt spørgende stedord eller et spørgende stedord og et biord.

• Hvad, hvis vi går ind for, at alle skal køre med cykelhjelm og det skal være lovpligtigt?
  
  
• Hvad nu, når vi går ind for, at alle skal køre med cykelhjelm og det skal være lovpligtigt.

Her er hvad og hvad nu elliptiske hovedsætninger, hvor udsagnsleddet sker og grundleddet der er udeladt, og når vi går ind for, at … er ledsætning i begge eksemplerne.

Det er også muligt at fortolke andre udeladte grundled og udsagnsled ind i hovedsætningerne. Det gør ingen forskel, da det er det, at leddene er udeladt, der resulterer i ellipsen og kommaet før ledsætningen.
 

3. Sætninger, der ligner, men ikke er elliptiske sætninger
 
Vi sætter hverken komma før eller efter uanset hvad, f.eks.

• Vi stemmer for forslaget uanset hvad.

• Uanset hvad stemmer vi for forslaget.

Uanset er et forholdsord, og hvad fungerer som et demonstrativt pronomen i eksemplerne ovenfor. Grammatisk kalder man denne brug af et stedord for et overgangsrelativ.

• Vi har større tillid til bankernes vilje, end regeringen åbenbart har.

• Fibernetkunderne får mere, end hvad de betaler for.

• Vi ønsker at tilbyde vores ældre medborgere mere, end at de kan få et enkelt bad om ugen.

• Det er nok bedre at forebygge mængden af affald end at sortere og genbruge.

• Når Enhedslisten engang åbner øjnene igen, vil vi fortsat have de her urimelige domme liggende foran os.

• De nævnte sagen, engang ministeren var i spørgetiden.

• De nævnte sagen engang, hvor/da ministeren var i spørgetiden.

• Vi ansætter flere pædagoger engang, når vi har råd til det.

• Man skal have stemmeret, for at man kan blive valgt til Folketinget.

• For at man kan blive valgt til Folketinget, skal man have stemmeret.

• Man skal have stemmeret for at kunne blive valgt til Folketinget.

• For at kunne blive valgt til Folketinget skal man have stemmeret.

• Det er jo stopordet, tror jeg det hedder i reklamesprog.

Fællesmængdekonstruktionen består af de to sætninger: Det er jo stopordet og stopordet tror jeg det hedder i reklamesprog. Stopordet er det fælles led (fællesmængden).


 Flere eksempler:

• Under valgkampen ville ministeren besøge 20 plejehjem og sygehuse, tror jeg det var.

• Derfor stemte vi også for, at man satte priserne ned med 10 pct. i 2011, mener jeg det var.

• Talerens indgangsbøn, kunne man næsten kalde den, handlede jo også om det danske sprog …

• Ansøgning om forlænget støtte skal indsendes, før projektet afsluttes.

• Ansøgningen skal indsendes, senest 4 uger før bestyrelsen træder sammen.

• Ansøgningen skal indsendes, lige/kort/umiddelbart før bestyrelsen træder sammen.

• Senest 4 uger før bestyrelsen træder sammen, skal ansøgningen indsendes.

• Hvordan skattereformen skal fortolkes, må hr. Mogens Mogensen vide.

• Hvad De Radikale mener i denne sag, er endnu hemmeligt.

• Hr. Mogens Mogensen må vide, hvordan skattereformen skal fortolkes.

• Det er endnu hemmeligt, hvad De Radikale mener i denne sag.

• Man skal have nyt sundhedskort, hver gang man skifter bopæl. 

• Hver gang man skifter bopæl, skal man have nyt sundhedskort.

• Der blev opnået gode resultater, i betragtning af at forventningerne havde været meget små.

• I betragtning af at forventningerne havde været meget små, blev der opnået gode resultater.

• Der blev opnået gode resultater i betragtning af forventningerne.

• DR VokalEnsemblet giver koncert, i forbindelse med at traktaten skal underskrives.

• I forbindelse med at traktaten skal underskrives, giver DR VokalEnsemblet koncert.

• DR VokalEnsemblet giver koncert i forbindelse med underskrivelsen af traktaten.

I forhold til kan analyseres som følgende:

A. Et udvidet bindeord, der indleder en ledsætning (biled – frit led), og som er synonymt med 'hvad angår'.

B. En ordgruppe, der bruges i stedet for et andet forholdsord før et udsagnsord eller andet (indleder et bundet led, et forholdsordsled/-objekt).

A. I forhold til som udvidet bindeord

Når i forhold til indleder en ledsætning, sættes der komma foran i forhold til, f.eks. 

• Det er også regeringens opfattelse, at der er store forskelle lokalt, i forhold til hvilke behov der er.

• Det kunne være spændende, hvis ministeren gav mig ret her, i forhold til hvad vi tidligere har hørt. 

• Det her er et meget tabubelagt område, i forhold til at der faktisk kan være velfungerende familier, som kommer i den situation.

• I forhold til hvilke behov der er, er der store forskelle lokalt.

• I forhold til hvad vi tidligere har hørt, kunne det være spændende, hvis ministeren gav mig ret her.

• I forhold til at der faktisk kan være velfungerende familier, som kommer i den situation, er det her et meget tabubelagt område.

B. I forhold til som (udvidet) forholdsord

Når i forhold til bruges som udvidet forholdsord, skal kommaet stå efter i forhold til, f.eks.

• Det vil få en ganske markant betydning i forhold til, om biogassen kommer tilbage i dansk energipolitik.
  

• Om biogassen kommer tilbage i dansk energipolitik, vil det få en ganske markant betydning i forhold til/for.

• De andre partier vil jo være frit stillet til at stille spørgsmål i forhold til, hvordan det i øvrigt forholder sig med driften.

• Hvordan det i øvrigt forholder sig med driften, vil de andre partier jo være frit stillet til at stille spørgsmål i forhold til/om/til.

C. Gråzonen – begge analyser kan forsvares

Eksempel:

• Men ellers er hovedreglen den, at folk betaler skat i forhold til hvad de tjener.
  
  

A. Udvidet bindeord – mådesbiled:

• I forhold til hvad de tjener, betaler folk skat.

B. Forholdsord – indleder et forholdsordsled/præpositionsobjekt:

• Hvad de tjener, betaler folk skat i forhold til/efter.

• Vi vil justere lovgivningen, i takt med at nye videnskabelige undersøgelser viser resultater.

• I takt med at nye videnskabelige undersøgelser viser resultater, vil vi justere lovgivningen.

• Vi vil justere lovgivningen i takt med resultaterne.

• Politiet kan gribe ind, i tilfælde af at der foreligger en begrundet mistanke.

• I tilfælde af at der foreligger en begrundet mistanke, kan politiet gribe ind.

• Politiet kan gribe ind i tilfælde af begrundet mistanke.

Vi sætter altid komma foran lige meget, når ordforbindelsen indleder en ledsætning:

• Et kompromis er ikke muligt, lige meget hvor længe de vil forhandle.
  
  
• De stemmer for forslaget, lige meget hvad regeringen mener.

Ledsætningen kan stå foran helsætningen:

• Lige meget hvor længe de vil forhandle, er et kompromis ikke muligt.

Vi sætter altid komma foran ligegyldigt, når det indleder en ledsætning:

• Det vil have konsekvenser for arbejdsgangen, ligegyldigt hvilken løsning vi vælger.
  
  
• Nogle af parterne vil være uenige, ligegyldigt hvordan aftalen bliver.
  

Ledsætningen kan stå foran helsætningen:

• Ligegyldigt hvilken løsning vi vælger, vil det have konsekvenser for arbejdsgangen.

• NemID skal gøres mere sikkert nu, hvor flere funktioner bliver digitaliseret.

• Nu, hvor der forhandles om finansloven, har vi lejlighed til at diskutere lidt principielt.

• De holder pressemøde om rapporten nu.

 
Når biordet nu følges af en relativsætning, der er indledt med hvor eller da, skal kommaet stå efter nu, f.eks.

• Jeg har fået bedre tid nu, hvor/da jeg er blevet arbejdsløs.

• Man forventer stor debat, nu de har offentliggjort rapporten.

• Om De Radikale er enige med regeringen, er vel ikke så vigtigt.

• Om idéen er gammel vin på nye flasker eller ej, ved jeg altså ikke.

• Det er vel ikke så vigtigt, om De Radikale er enige med regeringen.

• Jeg ved altså ikke, om idéen er gammel vin på nye flasker eller ej.

• Midlerne til institutionerne er hidtil blevet fordelt, på baggrund af at de studerende består deres eksamener.

• På baggrund af at de studerende består deres eksamener, er midlerne til institutionerne hidtil blevet fordelt.

• Det gør Rigsrevisionen på baggrund af at have undersøgt rammerne for styringen, opfølgningen på fremdriften i byggeriet og brugen af udvidet arbejdstid.

• Vi stemmer imod forslaget, på grund af at regeringen fastholder § 7.  

• På grund af at regeringen fastholder § 7, stemmer vi imod forslaget.

• Vi stemmer imod forslaget på grund af indholdet af § 7.

• Vi vil justere lovgivningen, på grundlag af at Rigsrevisionen har påpeget mangler.

• På grundlag af at Rigsrevisionen har påpeget mangler, vil vi justere lovgivningen.

• Vi vil justere lovgivningen på grundlag af de påviste mangler.

Vi sætter komma efter på samme måde i sætninger, der følges af en sammenlignende ledsætning indledt med som, f.eks.

• Det foregår på nøjagtig samme måde, som det altid er gjort.
  
  
• Tolden skal oppebæres på samme måde i dag, som man har gjort det siden middelalderen.
  
  
• Overskuddet må kun komme kunderne til gode på samme måde, som hvis firmaet kun udøvede den første form for virksomhed.
  

• Vi stemmer for lovforslaget, på trods af at vi ikke er enige i alle dele af det.

• På trods af at vi ikke er enige i alle dele af lovforslaget, stemmer vi for det.

• Vi stemmer for forslaget på trods af ikke at være enige i alle dele af det.

• Man må ikke modtage dagpenge, samtidig med at man uddanner sig.

• Samtidig med at man uddanner sig, må man ikke modtage dagpenge.

• Ansøgningen skal indsendes, næsten/nogenlunde/lige samtidig med at barnet er begyndt i skole.

• Næsten/nogenlunde/lige samtidig med at barnet er begyndt i skole, skal ansøgningen indsendes.

• Se Årbog & Registre 2005-06, side 362.

• Du kan finde oplysningerne i Håndbog i folketingsarbejdet, side 42.
  
  

Vi sætter også komma efter en sidehenvisning, hvis den står i løbende tekst, f.eks.

• I Årbog & Registre 2005-06, side 300-305, er spørgsmålene til ministrene opført i nummerorden.

Vi sætter ikke komma foran en sidehenvisning, hvis den er integreret i teksten med et forholdsord, f.eks.

• Du kan læse om afbrydelse af en sags behandling på side 42 i Håndbog i folketingsarbejdet.

• Du kan læse om afbrydelse af en sags behandling i Håndbog i folketingsarbejdet på side 42.

• Jeg vil sidst, men ikke mindst, nævne køkkenpersonalet.

• Sidst, men ikke mindst, skal der informeres om affaldssortering.

• Til sidst vil jeg lige kvittere for omtalen af projektet.

• Alle partier var jo rørende enige, sidst vi havde temaet oppe.

• Sidst vi havde temaet oppe, var alle partier jo rørende enige.

• Jeg hørte også en anden ordfører igen stå og tale om vores børn, som om alle børn i samfundet var vores børn.

• Det lyder lidt, som om ordføreren tror, det her er et modspil til ministerens udspil.

• Udgifterne er blevet så store, at kommunerne bliver nødt til at skære ned.

• Sejlads i Adenbugten er nu så risikabelt, at det internationale samfund må gribe ind.

• Mødet i salen varede så længe, at det blev kaldt maratondebatten.

• Der skal automatisk påtrykkes et Dannebrog på alle danske nummerplader, sådan som Dansk Folkeparti i det her beslutningsforslag foreslår.

• Det er jo ikke noget frit valg, man får, sådan som regeringen har lagt det op.

• Skulle der endelig være noget indhold i diskussionen om nummerpladerne, kunne det jo være, at der skulle andre informationer på dem, sådan som det er tilfældet i Sverige.

• Det er der også mulighed for, sådan som jeg læser lovforslaget.

• Sådan som regeringen har lagt det op, er det jo ikke noget frit valg, man får.

• Så sådan som jeg også har forstået beboerne derovre, er det ikke sådan, at sommerhuse i sig selv er noget negativt.

• Men jeg forstår det således, at der ikke kommer til at være nogen specifikke initiativer, som kommer til at appellere direkte til os som forbrugere.

• Socialdemokratiet foreslog, at der skulle gives en økonomisk støtte til kommunerne, sådan at man kunne skrue op for blusset her.

• Det almindelige personale kan rent faktisk lave nogle rigtig gode planer for de ældre, således at de ikke vender tilbage til hospitalerne.

• Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-6 af skatteministeren, tiltrådt af V, DF og KF?

Kommaet kan ved udeladt tidskonjunktion valgfrit placeres enten lige før ledsætningen eller foran det forudgående adverbial. Vi sætter altid komma foran det forudgående tidsadverbial, f.eks.

• Det gør os samtidig i stand til at byde ind med yderligere til det fælles forsvar, den dag det måtte blive nødvendigt.

• Det betyder, at vi må gøre noget mere omfattende, en uge der ikke er møder i salen.

• Et år julen ikke falder i en weekend, får de ansatte flere fridage i december.

•  I det øjeblik uddannelsen er overstået, rejser de hjem igen til det land, de kom fra. 

• Vi kan ikke komme videre i denne sag, uden at der bliver gennemført en uvildig undersøgelse.

• Uden at der bliver gennemført en uvildig undersøgelse, kan vi ikke komme videre i denne sag.

• Fødevaresikkerheden sikres bedst, ved at domstolene kan frakende et selskab retten til at drive fødevarevirksomhed.

• En lov bliver stadfæstet, ved at dronningen skriver under på den.

• Ved at domstolene kan frakende et selskab retten til at drive fødevarevirksomhed, sikres fødevaresikkerheden bedst.

• Ved at dronningen skriver under på en lov, bliver den stadfæstet.

• De finansierer ordningen ved at skære ned andre steder.

• Jeg hæftede mig ved, at ordføreren igen undlod at svare.

• Vi kan ikke rokke ved, at oppositionen fornægter fakta.

Nogle sætninger kan være konstrueret på en måde, så de kan være svære at få styr på tegnsætningsmæssigt. Det kan f.eks. dreje sig om sætninger med flere indskud. Der må man jo ikke bruge mere end to tankestreger, og der kan heller ikke være punktum i et indskud mellem to tankestreger. Her kan et semikolon være til hjælp.

Eksempler:

• Så er der kun én instans, der skal sætte den grænse, nemlig Folketinget, og hvis ikke statsministeren vil indgå i en dialog om det her – og det kan jeg forstå at statsministeren ikke vil; det er et valg, statsministeren har – så er det eneste alternativ selvfølgelig et konkret forslag i Folketinget.

• Her drejer det sig om indgreb – ordføreren har jo ret: Folk har jo ikke én mobiltelefon hver; de har snarere to-tre mobiltelefoner hver – i lovlydige borgeres adfærd, lovlydige borgere, som ikke til daglig går og tænker over, om de har telefonen åben eller lukket.

Et semikolon kan bruges til at vise, at to helsætninger hører særlig tæt sammen. Det er typisk i de tilfælde, hvor man synes et punktum er for meget og et komma for lidt, f.eks.

• Vi har spurgt til det, men der er ingen, der tager nogen konsekvens heraf i Socialdemokratiet; man piber kun.

• Socialdemokratiet er ikke modstander af skattelettelser; vi vil bare ikke love nogen.

• Og det bliver dyrt for skatteyderne; det er det, det viser.

• Jeg kan ikke rigtig huske, at jeg sagde, at kommunerne var dødtrætte af at få tildelt flygtninge; det tror jeg faktisk ikke jeg sagde.

• Vi regner da med et valg næste år; det er klart.

Når der opremses en række standpunkter, begrundelser osv. i sideordnede sætninger med underordnede sætninger inden for samme punktum, kan det være svært at overskue, hvordan de forskellige sætninger hører sammen, hvis der kun bruges komma. Her kan man i stedet sætte semikolon foran de sideordnede sætninger, f.eks.

• Socialdemokratiet mener, at der bør være lige muligheder for alle med hensyn til levevilkår og aktiv deltagelse i samfundet, og at der bør gøres en ekstra indsats for de udsatte, især med hensyn til at give dem en plads på arbejdsmarkedet; at der bør arbejdes for at højne kvaliteten og afkorte ventetiderne i det offentlige sygehusvæsen, og at den frie og lige adgang til behandling bør fastholdes; at kvaliteten i ældreomsorgen bør øges; og at rammerne for folkeskolen bør forbedres.

• Vi mener, at alkoholmisbruget fortsat er et væsentligt problem; at det er en samfundsmæssig opgave at sikre, at der er tilstrækkelig behandlingskapacitet og relevante behandlingstilbud; at ministeriet bør pålægge kommunerne at iværksætte et udredningsarbejde, som skal afdække den samlede behandlingsindsats; og at der løbende skal ske en evaluering af indsatsen.

• Jeg vil meget hellere have, at vi får en skattedebat om, hvordan de almindelige danskere føler skatteåget på deres krop; føler, hvor meget de 24 mia. kr., som regeringen har pålagt danskerne i ekstraskat, siden den trådte til, belaster den enkelte dansker; føler, hvor meget de brandskattes; føler, hvor urimeligt det er, at de arbejder mandag, tirsdag, onsdag og lidt af torsdagen for andre og resten af torsdagen og fredagen for sig selv og deres familie.

Semikolon kan ved opremsninger også erstatte punktum, f.eks.

• Sjældent har man set en statsminister, der har været så engageret i en folkeafstemningskampagne; sjældent har man set en så enig fagbevægelse været engageret; sjældent har man set et så enigt erhvervsliv være engageret; sjældent har man set så mange penge blive satset på en kampagne; sjældent har man set embedsmænd i den grad bidrage til kampagnen; sjældent har man set så meget informationsmateriale blive spyttet ud fra statsapparatet for at få et bestemt resultat hjem.

Når en taler refererer, hvad en anden person har sagt, kan det være svært at skelne imellem, hvad der refereres, og hvad der er talerens egen kommentar. Her kan et semikolon bruges til at vise, at sætningen efter semikolonet hører med til den refereredes udtalelser. Punktum viser, hvor disse udtalelser slutter.

Eksempler:

• Jeg har lige hørt – det blev sagt fra talerstolen af hr. Karl Karlsen – at Venstre ikke skjuler noget; der er ikke nogen hemmelige beregninger. Det er vi nu ikke helt overbevist om.

• I Venstre mener vi, at pengene skal følge patienten, men det mener man ikke i Socialdemokratiet; der skal være fri og lige adgang til hospitalerne.

• LO’s formand vil ikke afvise, at vi skal se på en reduktion af nogle af afgifterne; LO er jo altid interesseret i gode vilkår for erhvervslivet. Og så skal vi Konservative stå her og blive kanøflet, fordi vi ser på afgifterne.

Vi sætter ikke semikolon ved forklarende eller forstærkende tilføjelser, men i stedet komma eller tankestreg, f.eks.

• I det øjeblik, hvor der for alvor kommer olieindtægter fra undergrunden i Grønland, deler man fifty-fifty mellem Danmark og Grønland, altså sådan fair mellem venner.

• Vi skal sikre, at vi ikke har afholdenhed som en del af strategien for, hvordan vi forbedrer den reproduktive sundhed, (altså) hvordan vi forebygger, at kvinder dør i forbindelse med graviditet og fødsel.

• Jeg håber dermed, jeg har givet en sandfærdig begrundelse for, at vi mener, der er tale om en skævhed i det her forslag, en virkelig stor skævhed.

• Jeg håber dermed, jeg har givet en sandfærdig begrundelse for, at vi mener, der er tale om en skævhed i det her forslag – en virkelig stor skævhed.

I nogle tilfælde kan et kolon også anvendes, altså i stedet for semikolon, f.eks.

• Det er et paradoks, når både I og vi har en interesse i, at vi egentlig har debatten om forbeholdene: om forsvarsforbehold, om RIA, og om vi skal have euroen eller ej.

• Tørklædedebatten  er et symptom på, at angst og smålighed styrer dansk politik: angsten for det ukendte, angsten for at tage et globalt ansvar, angsten for bare at slippe lidt af kontrollen.

Vi bruger ikke semikolon ved en uddybende ledsætning, men i stedet komma eller tankestreg, f.eks.

• God tid er, når Folketinget får en grundig diskussion her i Folketingssalen, præcis som vi havde det med Lissabontraktaten.

• God tid er, når Folketinget får en grundig diskussion her i Folketingssalen – præcis som vi havde det med Lissabontraktaten.

Der sættes skråstreg i visse forkortelser, f.eks.

• a/s
• c/o
• cad/cam
• i/s
• k/s
• m/k.

Se også kategorien Forkortelser.

[tidsstempel]

Forhandling


Ordfører
Jørgen Jørgensen (EL):
Jeg vil gerne citere noget, jeg synes passer godt ind i debatten her, og det er:
»I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme,/dér har jeg rod, derfra min verden går;/du danske sprog, du er min moders stemme,/så sødt velsignet du mit hjerte når./Du danske, friske strand,/hvor oldtids kæmpegrave/stå mellem æblegård og humlehave./Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland.«
Som SF's ordfører sagde før ...

Skråstreg anvendes i samme betydning som eller og og/eller, f.eks.

• borgerne/forbrugerne
• elsker/elsker ikke
• han/hun
• hensigtsmæssige/ikkehensigtsmæssige beslutninger
• naturen/miljøet
• når/hvis
• og/eller
• plus/minus
• vilje/evne.

• km/t.
• timer/uge
• kr./time.

• alkoholforbrug/-misbrug
• boligforeninger/-selskaber
• flygtninge-/indvandrerdebatten
• EU-/EØS-land
• fysio-/ergoterapeut
• hiv-/aids-bekæmpelse
• ja-/nejdiskussion
• job-/uddannelsestilbud
• læse-/skrivevanskeligheder
• mer-/mindreudgifter
• pleje-/ældreboliger.

Se også Altid bindestreg i sammensætninger, hvor et fælles led er udeladt.

• årsskiftet 2014/15.

Der gælder andre regler ved perioder, der går hen over et årsskifte, f.eks. folketingsåret. Se Årstal, datoer og klokkeslæt skrives med tal.

Der sættes altid spørgsmålstegn efter et direkte spørgsmål, f.eks.

• Hvad så næste år?

• Hvad er det egentlig, forslaget går ud på?

• Hvem bestemmer, hvordan det skal foregå ude i virksomhederne?

Der sættes altid spørgsmålstegn efter et direkte spørgsmål i et indskud, f.eks.

• Ministeren bliver ved med at vige udenom – hvornår får vi et svar? – og derfor vil vi blive ved med at stille det samme spørgsmål.

• Jeg kunne godt tænke mig at få en nærmere forklaring på det problem – kan det lade sig gøre? – før jeg tager endelig stilling til ministerens forklaring.

Der sættes altid spørgsmålstegn efter et direkte spørgsmål efterfulgt af en tilføjelse, f.eks.

• Vil Socialdemokratiet gøre noget ved bandekriminaliteten – ja eller nej?

• Hvor skal der ske noget, og hvornår sker det – til efteråret eller i morgen?

Der sættes altid spørgsmålstegn efter et direkte spørgsmål efterfulgt af en uddybende sætning, f.eks.

• Hvornår vil ministeren sørge for, at jeg får et fuldstændigt svar på det spørgsmål, jeg har stillet i dag? For dagens svar er jo ikke fyldestgørende.

• Ordføreren undrer sig over, at der ikke er flere, der tager en tolkeuddannelse, men hvorfor skulle man egentlig gøre det? For der er jo ikke nogen, der kræver, at man har den.

• Så er det inden sommerferien, eller hvilken tidsplan taler vi egentlig om? For jeg tror, at mange gerne vil se noget konkret komme ud af det, så utrygheden kan forsvinde.

Der sættes altid spørgsmålstegn efter et direkte spørgsmål midt i et udsagn, f.eks.

• Hvordan skal det i det hele taget forstås? kunne jeg godt tænke mig at vide.

• Er det virkelig regeringens politik? spørger Venstres ordfører.

• Hvis jeg havde siddet på hænderne og sagt: Mon ikke det begynder at gå i den rigtige retning? så kunne jeg forstå ordførerens argumentation.

Der sættes altid spørgsmålstegn efter et udsagn, som omfatter et direkte spørgsmål efterfulgt af kolon, f.eks.

• Hvordan har SF’s ordfører det med at være medlem af et regeringsparti, hvis eneste kommentar til bandekriminaliteten er: Vi må forebygge?

• Kunne man ikke forestille sig, at flertalspartierne i den situation blev fristet til sige: Vi laver en ordning, hvor vi forgylder dem, vi holder af, og straffer dem, vi ikke bryder os om?

• Vil regeringen ikke sikre, at priserne på togbilletter kan nedsættes til glæde for de mange mennesker, som har oplevet, at priserne er eksploderet, og ikke bare sige: Vi må se, om vi kan gøre noget ved det senere?

Der sættes altid spørgsmålstegn efter et retorisk spørgsmål, f.eks.

• De er i nød, men det forstår ministeren måske ikke?

• Jeg synes, det er det værste af det, der er i det lovforslag, eller det sværeste – skal vi sige det sådan?
  

• Det er vel sådan, vi skal forstå det?

• Mon ikke vi også får løst det problem?

Man kan stille et spørgsmål uden at bruge omvendt ordstilling ved at sætte et ikke eller et vel efter sætningen. Den tekniske term er at tagge sætningen. Vi sætter spørgsmålstegn efter sætningerne.

Ikke bruges som tag efter positive sætninger 

• Man kan godt fornemme på taleren, at problemstillingen er prekær, ikke?
• Det er sandsynligvis, fordi taleren har misforstået spørgsmålet, ikke?

Vel bruges efter negative sætninger

• Det kan man jo ikke umiddelbart uddrage af undersøgelsens tal, vel?
• Det er formentlig ikke det, spørgeren vil vide, vel?

• Må jeg have lov at spørge, om ministeren vil forklare, hvordan det egentlig forholder sig med ventelisterne.

• Må jeg ikke gøre ministeren opmærksom på, at det ikke forholder sig sådan, som det er beskrevet i redegørelsen.

• Så vil jeg spørge, hvad det er for en skjult dagsorden, ministeren har.

• SF’s ordfører spørger, om jeg kan give en detaljeret redegørelse for regeringens plan.

• Jeg spurgte, om Enhedslistens ordfører virkelig mener det, der blev sagt om disse beregninger.

• Ministeren talte om, skal vi kalde dem de utilpassede unge andengenerationsindvandrere, som laver ballade i deres nærområde.

• Jeg vil gerne komme nærmere ind på, skal vi sige de økonomiske problemer i kommunerne i forbindelse med regeringens skattestop.

• Jeg kunne godt tænke mig at høre nærmere om udbredelsen af – hvad er det nu, det hedder – mindre varmepumper.

• Hvad sagde jeg!

• Hvad er det for noget ævl at fremstille det, som om jeg skulle have forsvaret voldsmænd!

Se i øvrigt Udråbstegn.

• Men vi er også enige med dem, der siger, at den overvågning – og det kan for nogle være en unødig overvågning, hvor der kan være utryghed – bør vi se på.

• Og med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt jeg har tillid til politiets oplysninger, tror jeg, at justitsministeren kan huske et par sager – jeg vil i hvert fald gerne minde justitsministeren om en enkelt – hvor politiet ikke har evnet at holde de oplysninger, de har fået, skjult for pressen.

• Det er, som om justitsministeren er i færd med fuldkommen at ophæve skellet mellem mistænkte, tiltalte og dømte forbrydere på den ene side og så de ganske lovlydige borgere, der bare færdes frit – eller de troede i hvert fald, at de færdedes frit – på den anden side.

• Forhåbentlig til glæde for den forrige taler – som jo nåede at markere endnu en gang, inden jeg overhovedet var begyndt på min tale, så hun kunne ikke vide på det tidspunkt, om jeg sagde noget om skattepolitik – skal jeg da gerne tone rent flag.

• Nu har hun – omsider – fået øjnene op for hans kvaliteter.

• Det bliver nedprioriteret nu – bang! – fredag, dagen efter folkeafstemningen.

• Et af de år, hvor vi havde en større gruppe, der blev familiesammenført, havde vi 501 – 501! – familiesammenføringer.

• Japartierne burde oplyse os om, hvad der står i forfatningen – hvad står der i den? – i stedet for bare at sige, at vi ryger ud af EU.

For at angive en tilføjelse bruger man tankestreg foran tilføjelsen og afslutter normalt med punktum. Tilføjelsen kan rumme noget dramatisk, en kommentar, et forbehold, en pointe eller noget overraskende eller uventet. En tankestreg giver en mere dramatisk effekt end et komma.

Eksempler:

• Regeringen vil forme visionen om fremtidens velfærdsmodel, hvor fællesskabet påtager sig ansvaret for at løse en række opgaver, og hvor det enkelte menneske har frihed til selv at vælge den løsning, som passer bedst – en velfærdsmodel, hvor vi danskere er i front.

• Jeg ved godt, at det var noget helt andet, han havde haft i tankerne, da han foreslog det – nærmest det modsatte, kan jeg se af Informations artikel i dag.

• Jeg har nævnt folkehøringer som en af vejene – ikke folkehøringer styret af regeringen, men båret af Folketinget, båret af kommunerne, båret af organisationerne og båret af mennesker, der velovervejet eller impulsivt tager initiativ hertil.

• Lynbehandling – hvad forstås der ved det?

• De fleste af dyrene er truede, fordi deres levesteder er det – ikke på grund af jagt.

• Alle anbefaler Folketinget at vedtage dette lovforslag – altså også Advokatrådets repræsentanter i Brydensholtudvalget.

• Det er, hvad politiet får – hverken mere eller mindre.

• Sagen er jo, at i vort land er gamle job udskiftet med nye i de seneste 8 år – og heldigvis for det.

• I Danmark har vi et sundhedsvæsen, hvor patienterne bliver indlagt på hospitalerne, og de kommer søreme levende derfra – i hvert fald nogle af dem.

• Kort sagt bliver der et minus på, skal vi sige 30.000 kr. pr. år for kassedamen – farvel og tak til Dansk Folkeparti.

• Familien havde i flere år talt om et købe en sportsvogn, og så købte de – en Lada.

• Hvad vil man mere? – for nu at bruge et gammelt udtryk.

• Til citronfromagen bestilte hun – gin og tonic.

Udråbstegn kan bruges til at afslutte en talers udråb, indignation, forundring el.lign. og dermed gengive talerens stemmeføring. Men brugen af udråbstegn er begrænset til det absolut nødvendige.

• Virkeligheden er, at der er 38.000 flere private arbejdspladser – punktum!

• Der mangler 15,5 mio. kr. – de er der ikke!

• Jeg er nødt til at sige: Herre, du milde himmel!

• Hvad sagde vi!

• Berlinmuren (Muren)
• Brande Omfartsvej
• Børsen
• Christiansborg (Borgen)
• »Dannebrog« (kongeskibet)
• Den Lille Havfrue
• Farøbroerne
• Folketingets Bibliotek
• Folketingssalen
  • men: salen
• Frihedsstøtten
• »Jutlandia«
• Limfjordstunnellen
  
• Metrocityringen/Cityringen
  
• Ring 1/2/3
  
• Den Sorte Diamant
• Vandrehallen.

Almindelige benævnelser på dyr og planter skrives med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• ingridmarieæble
• liljekonval
• rottweiler.

Dog skrives det første ord i de latinske navne på dyr og planter med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Equus caballus
• Nerium oleander
• Salmonella manhattan.

Som hovedregel skrives betegnelser vedrørende EU, som har karakter af egennavne, med stort begyndelsesbogstav, også korte kaldenavne. Bemærk, at dette i visse tilfælde medfører, at de normale regler om små og store bogstaver fraviges. Betegnelser, som har karakter af fællesnavne, skrives med lille begyndelsesbogstav.

• acquis communautaire 
• Agenda 2000
• Ambassadørudvalget
• Amsterdamtraktaten
• Barcelonamålene
• Basel I-IV (Basel I-IV-forslag)
• CAP (fælles landbrugspolitik)
• Centralbanken (Den Europæiske Centralbank, ECB)
• Charteret om grundlæggende rettigheder (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder)
• Coreper (De Faste Repræsentanters Komité)
• CORSIA (ordning for CO₂-kompensation og -reduktion for international luftfart)
• COSAC (Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg)
• Cotonouaftalen
• Danmarks Faste Repræsentation (EU-repræsentationen)
• DMA (forordningen om digitale markeder)
• DSA (forordningen om digitale tjenester)
• Ecofin-rådet (Økofin-rådet) (økonomi- og finansministrene)
• ecofinrådsmøde (økofinrådsmøde)
• Edinburghafgørelsen (Edinburghaftalen)
• EDA (Det Europæiske Forsvarsagentur, Forsvarsagenturet)
• EDF (Den Europæiske Forsvarsfond, Forsvarsfonden)
• EF (Det Europæiske Fællesskab, Fællesskabet)
• EF-pakken (Den Europæiske Fælles Akt, Fællesakten)
• EFRU (Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Regionalfonden)
• EGFL (Den Europæiske Garantifond for Landbruget)
• EKSF (Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab)
• ELFUL (Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne)
• EMFF (Den Europæiske Hav- og Fiskerifond)
• EPF (den europæiske fredsfacilitet)
• EPSCO-rådet (Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik)
• EPSCO-rådsmøde
• ESCB (Det Europæiske System af Centralbanker)
• ESF (Den Europæiske Socialfond, Socialfonden)
• ESF+ (Den Europæiske Socialfond Plus, Socialfonden Plus)
• ESMA (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed)
• EU (Den Europæiske Union, Unionen)
• EU-direktiver 
• EU-Domstolen (Den Europæiske Unions Domstol, Domstolen)
• EU-forordninger 
• EU-konventet (Det Europæiske Konvent, konventet)
• EU-Mercosur-handelsaftalen (EU-Mercosur-aftalen)
• EU-Tidende (Den Europæiske Unions Tidende)
• Euratom (Det Europæiske Atomenergifællesskab)
• Euratom-traktaten
• Euro I-VII  
  • Men: euronorm(er)
• Eurojust (Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde)
• Eurokorpset
• Europadagen
• europagten (Traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, finanspagten)
• Europahymnen
• Europa-Kommissionen (Kommissionen)
• Europa-Kommissionens Statistiske Kontor (Eurostat)
• Europa-Nævnet
• Europa-Parlamentet (Parlamentet)
• Europarådets Ministerkomité
• Europarådets Parlamentariske Forsamling (Den Parlamentariske Forsamling)
• europarådsland
• Europas Forenede Stater
• europluspagten (konkurrenceevnepagten)
• Europol (Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde)
• Den Europæiske Ombudsmand
• Det Europæiske Råd (formanden, stats- og regeringscheferne og formanden for Europa-Kommissionen)
• det europæiske semester
• eurotopmøde
• EUSC (Konferencen af Europæiske Parlamentsformænd)
• EU’s Udenrigstjeneste (Tjenesten for EU’s optræden udadtil, Udenrigstjenesten)
• EØF (Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, Fællesmarkedet)
• EØF-traktaten
• EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)
• FAC (Rådet for Udenrigsanliggender)
• Fit for 55 (Fit for 55-pakken)
• FSFP (den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik)
• FUSP (den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik)
• Fællesskaberne (De Europæiske Fællesskaber) (EØF, EKSF og Euratom)
• GAC (Rådet for Almindelige Anliggender)
• Garantisektionen
• GDPR (databeskyttelsesforordningen)
• GRECO (Group of States Against Corruption)
• Det Generelle Råd (ECB’s formand og næstformand og EU-landenes centralbankdirektører)
• grønbog
• Horisont Europa
• hvidbog
• den høje repræsentant (den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's udenrigsrepræsentant)
• ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd)
• det indre marked
• IPC-CFSP/CSDP (Interparlamentarisk Konference for Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik samt Den Fælles Sikkerheds- og Forsvarspolitik)
• JPSG (Gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol af Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde)
• komitologi
• kommissionsformand (formand for (Europa-)Kommissionen)
• Konferencen om Europas fremtid
• Kongressen af Lokale og Regionale Myndigheder
• konvergenskriterierne
• kvotehandelssystemet (ETS)
• Københavnskriterierne
• Lissabontraktaten
• Lomékonventionerne
• LULUCF (arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug)
• Maastrichttraktaten
• Menneskerettighedsdomstolen (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol)
• MFF (den flerårige finansielle ramme)
• MiFID (EU-direktiv om markedet for finansielle instrumenter)
• Militærkomiteen (Den Europæiske Unions Militærkomité)
• Miljøagenturet (Det Europæiske Miljøagentur)
• miljøgarantien
• Ministerkomitéen (udenrigsministrene eller deres repræsentanter)
• Ministerrådet (Rådet for Den Europæiske Union, Rådet) (fagministrene)
• NDICI (instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde)
• Nicetraktaten
• nærhedsprincippet (subsidiaritetsprincippet)
• OACSS (Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet)
• OLAF (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig)
• opting out-klausulen
• Parisaftalen
• PA-UfM (Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen)
• passerelleklausulen
• PESCO (det permanente strukturerede samarbejde)
• PHARE-programmet
• Post-Cotonouaftalen
• proportionalitetsprincippet
• PSC (Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité)
• Regionsudvalget
• REPowerEU
• retlige og indre anliggender (RIA)
• Retten
• Revisionsretten (Den Europæiske Revisionsret)
• Romtraktaten
• Rådets Juridiske Tjeneste
• Samhørighedsfonden
• Schumanerklæringen
• den sociale dimension
• socialpagten
• spidskandidatproces (Spitzenkandidaten)
• stabilitets- og vækstpagten
• strukturfonden
• søjle 1, søjle 2, søjle 3
• TAIEX (Informationskontoret for Teknisk Bistand)
• TEF (EF-traktaten, Traktaten om Det Europæiske Fællesskab)
• TEU (EU-traktaten, Traktaten om Den Europæiske Union, Unionstraktaten)
• TEUF (EUF-traktaten, Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde)
• TRIPS-waiver
• unionsborgerskab
• WEU (Den Vesteuropæiske Union, Vestunionen)
• ØMU (Den Økonomiske og Monetære Union)
• ØSU (Det Økonomiske og Sociale Udvalg)
• åbningsskrivelse.

Dannebrog skrives med stort, når det optræder som egennavn, f.eks.

• Der skal automatisk påtrykkes Dannebrog på alle danske nummerplader, sådan som Dansk Folkeparti i det her beslutningsforslag foreslår.

• Sagnet siger, at Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219 under slaget ved Lyndanise i det nuværende Tallinn i Estland.

Ordet dannebrog kan også optræde som et almindeligt navneord, hvor der er en ubestemt eller bestemt artikel foran, og så skriver vi dannebrog med lille begyndelsesbogstav, f.eks

• Der forslås indkøbt et dannebrog til samtlige statsinstitutioner.

• Det nye dannebrog skal bruges, allerede når dronningen kommer på besøg.

Eksempler på andre navngivne flag er

• Trikoloren
• Union Jack.
  

• Det er blevet besluttet at nedsætte et bloktilskudsudvalg til næste år.

• Derfor foreslår vi, at der oprettes et center for miljø og sundhed.
  
  

Bemærk, at navne på udvalg, kommissioner og lignende i lovforslag eller beslutningsforslag ikke anses for foreløbige, hvorfor de skrives med stort begyndelsesbogstav. Se Udvalg og Kommissioner skrives med stort.

Se også Ubestemt form skrives med stort.

Betegnelser, der har karakter af fællesnavne, skrives med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• boligjobordningen 
• borgerservice
• brandvæsenet
• børn og unge-udvalg
• dankort
• danskprøve 1, 2, 3 (prøve i dansk 1, 2, 3)
• danskuddannelse 1, 2, 3
• den d'Hondtske valgmåde (kaldes også d'Hondts fordelingsmetode)
• flåden
• folkekirken
• folkeregisteret
• folkeskolen
• færdselspolitiet
• guldhornene
• høfde 42
• innoversitet (en mellemting mellem et universitet og et center for videregående uddannelse)
• intercitytog
• internationalt udvalg
• lærlingeoprøret
• matrikelregistret
  
• ministeriet
• nemkonto
  •  Men når der refereres til lov om offentlige betalinger m.v.: Nemkonto 
• politiet
• regeringen
• regionernes politiske topmøde
  • Men når der er tale om et specifikt topmøde: Regionernes Politiske Topmøde 2023  
• skatteankenævn
• socialudvalget
• staten
• tilsynsrådet
• tvistløsningsnævnet.

Det samme gælder betegnelser som f.eks.

• flyvevåbnet
• forsvaret
• hjemmeværnet
• søværnet. 

Men når betegnelser på organisationer, som er fællesnavne, i helt særlige tilfælde bruges som egennavne, skrives de med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Flyvevåbnet
• Forsvaret
• Hjemmeværnet
• Søværnet.

Navne på geografiske områder skrives med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Bermudatrekanten
  
  • men: I bermudatrekanten mellem staten, kommunerne og regionerne kan visse opgaver godt forsvinde.
• Cambodja
• Christiansborg Slotsplads (Slotspladsen)
• Danmark
  • men: kongeriget Danmark
• Esbjerg Havn
• Femern
• Folkerepublikken Kina
• Forbundsrepublikken Tyskland
• Gladsaxe
• Kalaallit Nunaat (Grønland)
• Københavnsområdet
  • men: hovedstadsområdet
• Marrakesh
• Mellemøsten
• Mors
• Morsø Kommune
• Nordkysten
• Riget i Midten
• Skjern Å
• Store Vildmose
• Thulebasen
• Trekantområdet
• Vejlerne
• Vestegnen
• Vesten
  •  men: det vilde vesten
• Zions Sogn
• Øresund (Sundet)
• Østen.

Hvad angår stavning af danske stednavne, følges Stednavneudvalgets anbefalinger, bl.a. om, at stednavne ikke forkortes – der henvises til linket om autoriserede stednavne i Danmark. 

Hvis en kommune ønsker Å/å skrevet som Aa/aa, skal det respekteres, f.eks.

• Aarhus Kommune.

I overensstemmelse hermed skriver vi

• aarhusianer
• aarhusiansk.

For en oversigt over stavning af navne på lande og nationaliteter henvises til linket til sproget.dk under Læs mere.

Navne på planeter, stjerner, stjernebilleder og andre himmellegemer skrives med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Andromedatågen
• Berenikes Lokker
• Jorden
• Jupiter
• Karlsvognen
• Mars
• Moder Jord
• Mælkevejen
• Månen
• Pluto
• Polarstjernen
• Solen
• Stenbukken
• Sydkorset
• Tvillingerne
• Vandmanden.

Dog skrives jorden, månen og solen med lille begyndelsesbogstav, når disse ikke betragtes som himmellegemer i astronomisk forstand, f.eks.

• Forslaget fik ikke nogen let gang på jorden.

• Han rejste jorden rundt.
  • men: Mars er mindre end Jorden.

• De afviste asylansøgere gik under jorden.

• Ministeren må se at komme ned på jorden igen.

• Han så ud, som om han var faldet ned fra månen.

• Der er tilsyneladende intet nyt under solen i denne sag.

• Der er tegn i sol og måne på, at der vil blive indgået et forlig.

• Man må forsøge at dele sol og vind lige.

Derudover skrives følgende med lille begyndelsesbogstav:

• atmosfæren
• ekliptikaen
• hemisfæren
• ionosfæren
• den nordlige polarkreds
• stratosfæren
• troposfæren
• vendekredsen
  • men: Krebsens vendekreds
• ækvator.

Betegnelser for historiske/politiske sager, aftaler, handlingsplaner, begivenheder og perioder skrives med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• anden verdenskrig
• bandepakke I/II/III 
• bankpakke I/II/III/IV/V
• besættelsen
• black friday
• black week
• bokseropstanden
• brexit
• europluspagten
• forsvarsforliget
• forårspakke 2.0
• den franske revolution
• genopretningspakken 
• green friday
• green week
• jobreform 1 og 2
• klimatilpasningsplan 1
• den kolde krig
• konkurrencepakken
• krystalnatten
• kræftplan I/II/III
• kvote 1/2
  
• medieaftalen
• det nationale kompromis
• pinsepakken
• påskekrisen
• reformationen
• salmonellahandlingsplanen
• septemberforliget
• stenalderen
• tamilsagen
• trediveårskrigen
• trepartsaftale III
• vandmiljøplan I/II/III
• verdensmålene (FN's verdensmål).
  
  

Er der tale om den fulde titel, skrives denne med anførselstegn omkring, f.eks. jobreform 1, men: »Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I«. Se også Altid anførselstegn omkring titler og overskrifter.

Indgår der et egennavn i betegnelsen, skrives den med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Afghanistankrigen
• Dreyfusaffæren
• Durban l/ll
• Fámjinerklæringen
  
• Farummodellen
• Horns Rev 1/2/3
  
• Igalikuaftalen
• Ilulissaterklæringen
  
• Iransanktionerne
• Itelleqerklæringen
  
• Kanslergadeforliget
• Københavneraftalen
• Løkkeposen
• Mellemøstkonflikten
• Napoleonskrigene
• Nørrebrosagen
• Riokonferencen
• Stjórnarskipan Føroya (forslag til forfatning/grundlov for Færøerne)
• Watergatesagen.

Derudover skrives følgende politiske/historiske begreber med stort begyndelsesbogstav:

• Euroland (hele euroområdet)
• Fort Europa (EU)
• Jerntæppet (opdelingen af Europa under den kolde krig)
• Nord (verdens rige lande)
  •  men: det høje nord
• Ondskabens Akse (Irak, Iran, Nordkorea)
• Ondskabens Imperium (Sovjetunionen)
• Syd (verdens fattige lande)
  • men: det globale syd
• Det Tredje Rige (Hitlertyskland)
• Vest (den vestlige verden)
• Øst (forhenværende kommunistiske østeuropæiske lande).

Betegnelser på religiøse og nationale højtider og festdage skrives med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• anden påskedag
• bar mitzvah
• eid
• grundlovsdag
• juleaften
• kulturnatten, den lille kulturnat
• olaidag (Færøernes nationaldag den 29. juli)
• de olympiske lege
• ramadan
• rosh hashana
• skærtorsdag
• store bededag
• yom kippur.

Men:

• Kristi himmelfartsdag.

Skrivemåden for navne på institutioner, organisationer, virksomheder, foreninger, systemer, registre m.m. følger så vidt muligt deres egen skrivemåde. Dette indebærer normalt store begyndelsesbogstaver i alle betydningsbærende ord, f.eks.

• Arbejdstilsynet
• Bedre Bolig-ordning
  • men: bedre bolig-rådgiver
• Bella Center
• Bornholms Regionskommune
• Cancerregisteret
• Center Sandholm (Sandholmlejren)
• Dansk Metal
• Dansk Sprognævn
• Den Arabiske Liga
• Den Danske Klimaskovfond (Klimaskovfonden)
• Den Europæiske Union
• Den Internationale Domstol (ICJ) (domstolen)
• Den Internationale Straffedomstol (ICC)
• Det Centrale Dna-profilregister
• Det Centrale Kriminalregister
• Det Etiske Råd
• Direktoratet for Kriminalforsorgen
• Donorregistret
• Erhvervsstyrelsen
• EU-blomsten
• Facebook
• FN's Generalforsamling
• FN's Klimapanel
• FN’s Menneskerettighedsråd (Menneskerettighedsrådet)
• FN's Sikkerhedsråd
• Folketinget
• Folketingets Præsidium
• Folketingstidende
• Forbundsdagen
• Fyens Stift
• Færøernes Lagting (Lagtinget eller det færøske Lagting)
• GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)
  
• Google
  • men: at google
• Hjemmeværnet
• Høje-Taastrup Kommune
• Institut for Menneskerettigheder
• Justitsministeriets Lovafdeling
  
• Kalaallit Illuutaat (Det Grønlandske Hus)
• Klageretten
• Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
• Det Kongelige Teater
• Kongressen (engelsk: Congress of The United States)
• KVINFO
• Køretøjsregisteret
• Landbrugs- og Fiskeristyrelsen 
• landsdispositionsfonden
• Landsorganisationen i Danmark
• Letlønssystemet
  
• LO-skolen
• Lønstrukturkomitéen
• Miljøministeriet
• Nationalforsamlingen (den franske Nationalforsamling) (fransk: Assemblée nationale)
• Nemhandel
• Nemhandelsregisteret
• Nybyggerifonden
• Ny Løn
• Nævnet vedrørende erstatning til ofre for forbrydelser
• Nøglehulsmærket
• Odense Brandvæsen
• Odense Byråd
• Organdonorregisteret
• Parlamentet (engelsk: Houses of Parliament)
• Retten i Holbæk
• Rigsdagen
  
• Rigspolitiet
• Rigsretten
• Rigsrevisionen
• ROCKWOOL Fonden
• RUT-registeret (Register for Udenlandske Tjenesteydere)
• Sammen om handicap
• Sammen om skolen
• SCIENCE (Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet)
• Skatteforvaltningen
  • men: I Danmark er skatteforvaltningen blevet ringere 
• Sokkelund Herred
• Spismærket (betegnelsen for den grafiske udformning af Ernæringsmærket i tre varianter, »Spis mest«-mærket, »Spis mindre«-mærket og »Spis mindst«-mærket)
• Start-up Denmark
• Statens It-råd (It-rådet)
• Statens Serum Institut
• Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet
• Statsforvaltningen
• Statsministeriet
• Stortinget
  
  • og: et enigt/nyvalgt Storting
• Sveriges Rigsdag
  
• Syddansk Universitet
• Den Særlige Klageret
• TAMU-Køge
• Togfonden DK
• Visitdenmark
  
• Vejle Tekniske Gymnasium
• WikiLeaks
  • men: wikileaksdokumenter
• YouTube
  • men: youtubevideo
• Ældre Sagen.

Kaldenavne skrives med stort begyndelsesbogstav, dog ikke når de er forkortet så meget, at de ikke uden videre kan genkendes, f.eks.

• Amnesty (Amnesty International)
• Arktiske Parlamentarikere (Den Arktiske Parlamentarikerkomité)
• Bagmandspolitiet
• Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet)
• Blomsten/blomstermærket
• Børnekomitéen
• Det Blå Danmark
• Emiraterne (De Forenede Arabiske Emirater)
• Erstatningsnævnet
• Friskoleforeningen (FRISKOLERNE)
• Kriminalforsorgen (Direktoratet for Kriminalforsorgen)
  
  • men: Hvordan skal den danske kriminalforsorg være indrettet?
• Kriminalregisteret
• Kunstfonden (Statens Kunstfond)
• Metal
• Plantefonden (Fonden for Plantebaserede Fødevarer)
• Privatskoleforeningen (Danmarks Private Skoler)
• Præsidiet
• Regionsforeningen (Danske Regioner)
• Salmebogen (Den Danske Salmebog)
• Sandholmlejren
• Seruminstituttet
• Sprognævnet
• Svanen/svanemærket
• Tidende
• Tinget
• Umbrellasagen
• Valutafonden.

Dog skrives navne med lille, når de er forkortet så meget, at de ikke uden videre kan genkendes, f.eks.

• nævnet (f.eks. for Dansk Sprognævn)
• salen (f.eks. for Folketingssalen)
• styrelsen (f.eks. for Erhvervsstyrelsen)
• universitetet (f.eks. for Københavns Universitet).

Men: 

• Nævnet (Det Udenrigspolitiske Nævn).

Kommunernes officielle navne:

• Albertslund Kommune
• Allerød Kommune
  
• Assens Kommune
  
• Ballerup Kommune
  
• Billund Kommune
  
• Bornholms Regionskommune
  
• Brøndby Kommune
  
• Brønderslev Kommune
  
• Dragør Kommune
  
• Egedal Kommune
  
• Esbjerg Kommune
  
• Fanø Kommune
  
• Favrskov Kommune
  
• Faxe Kommune
  
• Fredensborg Kommune
  
• Fredericia Kommune
  
• Frederiksberg Kommune
  
• Frederikshavn Kommune
  
• Frederikssund Kommune
  
• Furesø Kommune
  
• Faaborg-Midtfyn Kommune
  
• Gentofte Kommune
  
• Gladsaxe Kommune
  
• Glostrup Kommune
  
• Greve Kommune
  
• Gribskov Kommune
  
• Guldborgsund Kommune
  
• Haderslev Kommune
  
• Halsnæs Kommune
  
• Hedensted Kommune
  
• Helsingør Kommune
  
• Herlev Kommune
  
• Herning Kommune
  
• Hillerød Kommune
  
• Hjørring Kommune
  
• Holbæk Kommune
  
• Holstebro Kommune
  
• Horsens Kommune
  
• Hvidovre Kommune
  
• Høje-Taastrup Kommune
  
• Hørsholm Kommune
  
• Ikast-Brande Kommune
  
• Ishøj Kommune
  
• Jammerbugt Kommune
  
• Kalundborg Kommune
  
• Kerteminde Kommune
  
• Kolding Kommune
  
• Københavns Kommune
  
• Køge Kommune
  
• Langeland Kommune
  
• Lejre Kommune
  
• Lemvig Kommune
  
• Lolland Kommune
  
• Lyngby-Taarbæk Kommune
  
• Læsø Kommune
  
• Mariagerfjord Kommune
  
• Middelfart Kommune
  
• Morsø Kommune
  
• Norddjurs Kommune
  
• Nordfyns Kommune
  
• Nyborg Kommune
  
• Næstved Kommune
  
• Odder Kommune
  
• Odense Kommune
  
• Odsherred Kommune
  
• Randers Kommune
  
• Rebild Kommune
  
• Ringkøbing-Skjern Kommune
  
• Ringsted Kommune
  
• Roskilde Kommune
  
• Rudersdal Kommune
  
• Rødovre Kommune
  
• Samsø Kommune
  
• Silkeborg Kommune
  
• Skanderborg Kommune
  
• Skive Kommune
  
• Slagelse Kommune
  
• Solrød Kommune
  
• Sorø Kommune
  
• Stevns Kommune
  
• Struer Kommune
  
• Svendborg Kommune
  
• Syddjurs Kommune
  
• Sønderborg Kommune
  
• Thisted Kommune
  
• Tønder Kommune
  
• Tårnby Kommune
  
• Vallensbæk Kommune
  
• Varde Kommune
  
• Vejen Kommune
  
• Vejle Kommune
  
• Vesthimmerlands Kommune
  
• Viborg Kommune
  
• Vordingborg Kommune
  
• Ærø Kommune
  
• Aabenraa Kommune
  
• Aalborg Kommune
  
• Aarhus Kommune.

Hvis der er tale om flere kommuner, skrives f.eks. Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Vi bruger de fuldt udskrevne navne på regionerne i referatet, selv om talerne f.eks. blot siger Region Midt. Regionernes officielle navne:

• Region Hovedstaden
  
• Region Sjælland
  
• Region Syddanmark
  
• Region Midtjylland
  
• Region Nordjylland.

Lovforslag, beslutningsforslag, redegørelser til Folketinget fra ministre, love, bekendtgørelser, direktiver, traktater, konventioner m.m. skrives med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• barnets lov
• bekendtgørelse af 22. marts 1948 om retskrivningen
• børnekonventionen
• cirkulære af 12. november 1986 om kvalitetssikring af byggearbejder
• deltidsdirektivet
• forslag til lov om vandplanlægning
• færdselsloven
• grundloven
  • men: Danmarks Riges Grundlov
• ikkespredningstraktaten
• klimakonventionen
• linkingdirektivet
  
• lov om social service
• menneskerettighedskonventionen  (den europæiske menneskerettighedskonvention)
• redegørelse om indsatsen mod terrorisme.

• Danske Lov
• Erik Klippings Håndfæstning
• Jyske Lov
• Magna Charta.

• Genèvekonventionerne
• Kyotoprotokollen
• Københavnererklæringen
• Københavnskriterierne
• Luganokonventionen
• Maastrichttraktaten.

• Vi erkender, at man ikke kan opbygge en elektronisk berlinmur i dansk mediepolitik.

• Ministeren siger, at det koster en storebæltsbro om året, at vi har så stort et sygefravær i Danmark.
  

• I bermudatrekanten mellem staten, kommunerne og regionerne kan visse opgaver godt forsvinde.

Vi skriver ord, der er afledt af personnavne, med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• lutheransk
• marxisme
• pasteurisere
• trumpagtig.

Gruppeafledninger skal dog skrives med stort begyndelsesbogstav, dvs. ord, der er dannet af mere end et ord, f.eks.

• Anker Jørgensensk
• Donald Trumpsk
• Niels Bohrsk
• Peter Pan-agtig.

Betegnelser for ordener, priser, udmærkelser og lign. skrives med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Bodilprisen
• Cavlingprisen
• Dannebrogordenen
• Det Danske Akademis Store Pris
• Elefantordenen
• Fortjenstmedaljen
• De Gyldne Palmer
• Den Gyldne Bjørn
• Den Gyldne Løve
• Hosebåndsordenen
• Ingenio et arti-medaljen
• Jazzparprisen
• Nobelprisen
• Nobels fredspris
• Nordisk Råds litteraturpris
• Prix de Rome
• Prix Italia
• Reumertprisen
• Robertprisen
• Rosenkjærprisen
• Sonningprisen
• Vandmiljøprisen

samt

• Bodil
• Emmy
• Grammy
• Oscar.

• kommandør af Dannebrog/dannebrogsmand
• elefantridder
• nobelpristager
• oscarvinder.

Navne og kaldenavne på partier og folketingsgrupper – uanset om de er repræsenteret i Folketinget eller ej – skrives med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Alternativet
• Dansk Folkeparti
• Enhedslisten (Enhedslisten – De Rød-Grønne)
• Frie Grønne
• Inuit Ataqatigiit
• Javnaðarflokkurin
• Det Konservative Folkeparti (Konservative, De Konservative)
• Kristendemokraterne
• Liberal Alliance
• Moderaterne
• Nye Borgerlige
• Radikale Venstre (Radikale, De Radikale)
• Sambandsflokkurin (Sambandspartiet)
• Siumut
• Socialdemokratiet (Socialdemokraterne)
• Socialistisk Folkeparti (SF)
• Veganerpartiet
• Venstre (Venstre, Danmarks Liberale Parti)

Vi skriver også med stort begyndelsesbogstav, når den ubestemte form af partinavnet går på hele partiet, f.eks.

• Vi Socialdemokrater deler intentionen i det fremsatte forslag.
• Vi Konservative kan ikke støtte den foreslåede løsningsmodel.
  
  

Når der ikke er tale om hele partiet eller hele folketingsgruppen, anvendes lille forbogstav, f.eks.

• I tv-debatten deltog tre socialdemokrater og tre konservative.

Personnavne, herunder øge-, kæle- og tilnavne, skrives med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Aung San Suu Kyi
• Det Borende X
  
• Dynelarsen
  
• Holger Fortolker
  
• Jernladyen
  
• Karl Smart
  
• Kirsten Giftekniv
• Komiske Ali
• Låsby-Svendsen
• Ole Opfinder
  
• Peter den Store
  
• Polle

Men:

• von Eyben (Von Eyben efter punktum).
  
  

• dovenlars
• klodshans
• klogeåge
• sjuskedorte
• sorteper
• spørgejørgen.

Navnet på institutionen eller embedet skrives med stort begyndelsesbogstav, men når der er tale om personen, skrives det med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• Folketingets Ombudsmand/Ombudsmanden
  • men: Folketingets ombudsmand/ombudsmanden har været dommer
• Forbrugerombudsmanden
• Kammeradvokaten
  
  • men: I dette tilfælde var det Nina Ninsen, der førte sagen som kammeradvokat
• Rigsadvokaten
• Rigsombudsmanden i Grønland
• Rigsombudsmanden på Færøerne
  • men: rigsombudsmanden
• Rigsrevisionen/rigsrevisor
• Statsadvokaten i Viborg
  • men: statsadvokaten og statsadvokaturen
• Statsrevisorerne/statsrevisorerne.

• adjunkt Andersen
• biskop Balle
• direktør Schmidt
• Folketingets formand (formanden)
• Frederik greve Moltke/grev Moltke
• fuldmægtig Frederiksen
• hofjægermester Juel
• kammerherre Holm
• kommissionsformand Jean-Claude Juncker
• landsstyreformand Kim Kielsen
• lektor Blomme
• lord Byron
• pastor Søbye
• premierminister Winston Churchill
• professor Harder
• præsident Barack Obama
• sir Henry
• statsminister Thorvald Stauning.

Officielle kongelige, fyrstelige og gejstlige titler skrives med stort begyndelsesbogstav både i omtale og i tiltale, men med lille begyndelsesbogstav, når de blot er en slags stillingsbetegnelse, f.eks.

• Hans Majestæt Kongen/Deres Majestæt
  
  • men: kong Frederik/kong Frederik X/kongen
• Hendes Majestæt Dronningen/Deres Majestæt
  • men: dronning Mary/dronningen
• Hans Kongelige Højhed Kronprinsen/Deres Kongelige Højhed
  • men: kronprins Christian/kronprinsen
• Hendes Majestæt Dronning Margrethe/Deres Majestæt
  • men: dronning Margrethe
• Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen/Deres Kongelige Højhed
  • men: prins Henrik/prinsen
• Hans Kongelige Højhed Prins Joachim/Deres Kongelige Højhed
• • men: prins Joachim/prinsen
• Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie/Deres Kongelige Højhed
  • men: prinsesse Marie/prinsessen
• Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte/Deres Kongelige Højhed
  • men: prinsesse Benedikte/prinsessen
• Hans Excellence/Deres Excellence
• Hans Højvelbårenhed/Deres Højvelbårenhed (forældet)
• Hans Højærværdighed/Deres Højærværdighed (forældet)
• Hans Hellighed/Deres Hellighed.

Navne på religiøse og mytologiske skikkelser og steder skrives med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Allah
• Djævelen
• Fanden
• Gud
• Helligånden
• Helvede
• Himmerige
• Muhammed
• Paradis
• Satan
• Skaberen
• Valhal
• Vorherre
• Åbenbaringen.

Hvis navnet indgår i eder, udråb eller faste udtryk, skrives det med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• det store dyr i åbenbaringen
• et helvedes besvær
• fanden stå i det
• for guds skyld
• gud forbyde det
• gudskelov
• med djævelens vold og magt
• paradis på jord
• på herrens mark
  • men: i det Herrens år
• vorherre bevares.

Når det første led i en sammensætning er et personnavn, skrives sammensætningen med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Arnepluspension
• Blixenkender
• Ginikoefficient
• Nobelkomiteen
• Obamaadministrationen
• Palmemordet
• Rorschachtesten
• Thorning-Schmidt-regeringen
• Tobinskat.

Men hvis forbindelsen til personen er helt forsvundet, skrives sammensætningen med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• akillessene
• dieselmotor
• gallupundersøgelse
• richterskala
• ritzautelegram
• røntgenapparat.

Når det sidste led i en sammensætning er et egennavn, skrives sammensætningen med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Dynelarsen
• Forbudssverige
• Foreningsdanmark
• Handelshøjskolevenstre
• Overdanmark
• Storkøbenhavn
• Superkarla
• Sydsverige
• Udkantsdanmark
• Vesteuropa.

Når det første led i en sammensætning med personbetegnelser er et geografisk navn, skriver vi sammensætningen med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• afrikaekspert
• amagerbonde
• amazonindianer
• brøndbyfan
• frederiksbergborgmester
• gentofteborger
• kosovoalbaner
• mellemøstudsending
• nørrebrodreng
• palæstinaaraber
• skagenturist
• syrienskriger
• vesterhavsfisker
• østersøkommissær.

Fast indarbejdede sammensætninger med egennavne skrives med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• airbnb (udlejningsformen)
  
  • men: Airbnb (virksomheden)
• aulabesked
  • men: Aula (platformen)
• bonelocpatient
• bornholmskort
• christiansborgfnidder
• danmarksbillet
• danmarkshistorie
• dannebrogsflag
• europaparlamentsmedlem
• europaparlamentsvalg
• europapolitik
• excelark
  • men: Excel
• facebookprofil
  • men: Facebook
• falckredder
• folketingsvalg
• godhavnsdreng
• greenpeaceaktion
• hamasterrorist
• havannacigar
• kinapolitik
• legoklodser
• nordatlantpuljen
• nordsøolie
• orangebillet
• oslobåden
• powerpointpræsentation
  • men: PowerPoint
• rwandamodel
• shelldirektør
• talebankriger
• teamsmøde
  • men: Teams
• tiktokapp
  
  • men: TikTok
• twitterprofil
  •  men: X-profil
• wordfil
• • men: Word
• youtubevideo
  • men: YouTube 
• zoommøde
  • men: Zoom
• østarbejder
• øststøtte
• østudvidelse.

• Echelonsystemet
• Muhammedtegningerne
• Scandlinesfærge
• Schengenland
• Ørestadsprojektet.

• A-dur
• a-mol
• B117
• bisfenol A
• C-holdet
• F-dur
• f-mol
• (fredet i) klasse A
• plan B
• Ø-mærket
• x kr.
• X-købing.

I følgende talemåder skrives med stort bogstav:

• Har man sagt A, må man også sige B.
• Fra A til Z.
• Ordføreren har fået udleveret en Q and A.

Se også Altid bindestreg i sammensætninger med bogstaver.

• aids
• als (amyotrofisk lateral sklerose)
• alzheimer
• angina pectoris
• basedow
• cluster-5
• corona
• covid-19
• cøliaki
• deltavariant
• hepatitis
• herpes
• hiv
• iskias
• mpox
• omikron
• parkinsonisme
• podagra
• psoriasis
• rosen
• sars
• sma (spinal muskelatrofi)
• tyfus.

Hvis der i sygdomsbetegnelsen indgår et personnavn, skrives den med stort begyndelsesbogstav, f.eks.

• Alzheimers sygdom
• Aperts syndrom
• Basedows sygdom
• Downs syndrom
• Parkinsons syge/sygdom
• Reiters sygdom.

Betegnelser for lægemidler, euforiserende stoffer, bekæmpelsesmidler og andre kemiske stoffer skrives med lille begyndelsesbogstav, f.eks.

• antabus
• aspartam
• aspirin
• betablokkere
• bisfenol A
• diquat
• ecstasy
• ftalater
• glyfosat
• klorheksidin
• klormequat
• kloroform
• klorokin
• magnyl
• metadon
• natrium
• nisin
• sulfanilamid
• tetracyklin
• zinksulfat.

Deciderede handelsnavne skrives dog med stort begyndelsesbogstav, hvis de ikke er indgået i sproget som almene begreber, f.eks.

• Androcur
• Cipramil
• Combivir
• Fontex
• Marinol
• Mortalin
• Nicorette
• Panodil
• Pinex
• Rohypnol
• Roundup
• Seroxat
• Tylosin
• Viagra
• Wegovy.

Institutioner, udvalg, kommissioner m.m., hvis navne er i bestemt form (f.eks. Finansudvalget og Folketinget), skrives også med stort begyndelsesbogstav i ubestemt form, f.eks.

• Det var et enigt Finansudvalg, der stod bag beslutningen.

• Der var tale om et dengang helt nyvalgt Folketing.

• Vi har en Lønstrukturkomité, der arbejder hårdt på at finde en løsning.

• Hver uge købte hun et Ekstra Blad og et Billedblad.

• Vi må hellere høre det kyndige Sprognævn.

Se også Foreløbige navne skrives med småt.

Navne på udvalg, kommissioner og lign. skrives med stort begyndelsesbogstav. Dette gælder også, når navnene optræder i fremsatte, men endnu ikke vedtagne lovforslag.

• Dybvadudvalget
• Finansudvalget
• Grønt Udvalg
• Kontroludvalget (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne)
• Koordinationsudvalget (Regeringens Koordinationsudvalg)
• Landbrug og Fiskeri
• Minkkommissionen
  • men: granskningskommissionen
• Offentlighedskommissionen
• Pensionskommissionen
• Selvstyrekommissionen (Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission)
• Sikkerhedsudvalget (Regeringens Sikkerhedsudvalg)
• Skatterådet
• Sundhedsstrukturkommissionen
• Tilsynsrådet for Arbejdsmarkedsstyrelsens tilsyn med a-kasser og kommuner
• Udvalget for Forretningsordenen (Forkortelsen UFO bruges ikke i referatet)
• Udvalget for Fødevarer
• Ydelseskommissionen
• Økonomiudvalget (Regeringens Økonomiudvalg).

Men:

• udvalget for covid-19 (covid-19-udvalget).

Hovedreglen er, at talord fra nul til og med ti skrives med bogstaver, mens talord fra 11 og opefter skrives med tal, f.eks.
 

• Danmark blev nummer syv.

• Regeringen har allerede givet køb på fire helt afgørende punkter.

• På den måde kan vi få de første tre til fem ansøgerlande med i EU.

• Der er fem-seks nye paragraffer.

• Charteret er inddelt i 17 afsnit.

• Vi er nu i fase to af genåbningen af Danmark. 

• Der er sket en 14-dobling det seneste år.

• Jeg tror, vi vil få langt flere henvendelser end lige de ti styk.

Men hvis der i en sætning eller et afsnit forekommer talord både under og over ti, skrives alle disse med tal, f.eks.
  

• Kommunen har fået henvendelser fra 15 udbydere, 10 danske og 5 udenlandske.
  
  

Derudover gælder det, at nogle talord uanset størrelse altid skrives med bogstaver (se Altid bogstaver), mens andre altid skrives med tal (se Altid tal).

En og et skrives med bogstaver før tillægsordet enkelt

Talord i faste udtryk og tal i overført betydning skrives med bogstaver 

En og et skrives med bogstaver før tillægsordet enkelt. En og et fungerer i denne position som kendeord i ental, ligesom nogle gør det i flertal.
 

• Det vil kun koste en enkelt million at få planen gennemført.

• Så er der kun et enkelt procentpoint til forskel.

• Hen over julen er vi mange, der har taget nogle enkelte kilo på.

Vi skriver talord i faste udtryk og tal i overført betydning med bogstaver, f.eks.
 

• Skattestoppet gælder fra dag et.

• Det kræver, at man kan lægge to og to sammen.

• Det giver jeg ikke fem flade øre for.

• Jeg er hundrede procent uenig med ministeren.

• Det får vi så hundrede sytten forskellige forklaringer på.

• Klokken er fem minutter i tolv for Bashar al-Assad.

• Forslagets chance for vedtagelse er lig nul.

• I løbet af nul komma fem har ministeren fundet pengene.

• Om hundrede år er alting glemt.

• Syv-ni-tretten!

• De tolv disciple.

• Tusind tak for tilslutningen.

• De havde kørt mange tusind(e) kilometer.

• Det koster et par og tusind(e) kroner.

• Det holder ikke en meter.

• Samfundets fjende nummer et.

• Betale ved kasse et.

• Forholdet er en til en. 

• Vi starter ved år nul.

• Det vil tage nogle og halvtreds timer at køre dertil i bil.
  

• Jeg kan se, at klokken er kvart over ti.

• Vi så forslaget ved halvtolvtiden i dag.
  
  

Men: 
 

• I dette spørgsmål er oppositionen vendt 180 grader.

• Der bør foretages en 360-gradersevaluering.

• Vi skal for alt i verden undgå et nyt 9/11.

• Det er bare 10-4.

• Kiosken har åbent 24-7.

• 9 euro
• 17 ha
• 2 kg
• 5 km/t.
• 5 kr.
• 3 mia. dollar
• 2 mio. kr.
• 10 pct.
• 2,4 procentpoint.

Når mønt- og måleenheder modificeres med et tillægsord, bruges også tal, f.eks. 
 

• Hamburgerryggen vejer i udgangspunktet 3 flotte kg/flotte 3 kg, men under kogningen er der et vist svind.

• Ledigheden er kun faldet med 2 sølle pct./sølle 2 pct. det seneste kvartal.

• Det betyder, at en pakke cigaretter blot vil stige med 4 skaldede kr./skaldede 4 kr. 

Også når millioner og milliarder ikke forkortes, bruges tal, f.eks.
 

• Der bor mere end 5 millioner mennesker i Danmark.

• Der blev udsendt 2 millioner vurderingsmeddelelser.

• Det drejede sig om mere end 100 millioner danske kroner.

• Sammenlagt var det mere end 2 milliarder amerikanske dollar.

• Det koster kun 3 beskedne millioner/beskedne 3 millioner at gennemføre forslaget.

Se i øvrigt Forkortelser i referatet og andre folketingstekster.

Antal mandater, medlemmer i udvalg, nævn, bestyrelser m.m. skrives med tal, f.eks.
 

• Den politiske repræsentation i bestyrelsen går ned fra 9 til 8 pladser, og ministeren har allerede sat sig på 3 pladser.

• Udvalget består af 1 formand og 8 medlemmer.

Dagsordenspunkter skrives med tal, f.eks.
 

• Som tidligere meddelt udgår punkt 5 af dagsordenen for mødet i dag.

• Dagsordenens punkt 4 og 5 behandles sammen.

Decimaltal bruges, når der er tale om beløb, f.eks. 
 

Numre på forslag, forespørgsler, spørgsmål m.m. skrives med tal, f.eks.

• B 9
• F 11
• L 37
• R 9
• S 2345
• UF 2
• US 13
• V 35.

§ 20-spørgsmål skrives med 'nr.' og tal, f.eks.

• Vi går videre til spørgsmål nr. 2, og det er til indenrigs- og sundhedsministeren.

• Vi går videre til spørgsmål nr. 6 til finansministeren. 

• Det fremgår af tabel 2 på side 10.

• Jeg satte 25 mod 1 på, at togene ikke kom til at køre til tiden.

• Danmark vandt 3-0 over Tjekkiet.

• Han ligger på et 7-tal og vil gerne op på 10.

Tal med fire cifre eller derover skrives med punktum, f.eks.

• 3.478
• 110.000
• 2.325.750.      

Det gælder dog ikke årstal og sidetal.
 

Intervaller forkortes ikke, f.eks.

• 200-300 (og ikke 2-300)
• 20.000-30.000 (og ikke 20-30.000).

• Det er nu lykkedes ordføreren at sige to ting om landbrugsstøtten: punkt 1, at Venstre hidtil har stået i spidsen for at få afviklet landbrugsstøtten, og punkt 2, at Venstre ikke vil åbne spørgsmålet om landbrugsstøtten.

• Det rejser to spørgsmål, som jeg synes justitsministeren skal svare på. Punkt 1: Hvorfor har regeringen skiftet holdning i dette spørgsmål? Og punkt 2: Hvor er det, regeringen fremover forventer at få sit parlamentariske flertal?

• Dette lovforslag er et sammensurium af flere forskellige elementer, og derfor har jeg inddelt min ordførertale i tre hovedpunkter: 1) nedlæggelse af Byggeriets Udviklingsråd, 2) ophævelse af tilskudsordningen til forsøgsbyggeri og 3) bortfald af statens udgifter til beboerrådgiverne.

• Som punkt 1 siger vi derfor: bedre vejledning. Som punkt 2 siger vi, at virksomhederne skal blive bedre til at tiltrække arbejdskraften. Og som punkt 3 siger vi, at vi er nødt til at hjælpe de virksomheder, som gerne vil være med.

• Det er nu lykkedes ordføreren at sige to ting om landbrugsstøtten: 1) at Venstre hidtil har stået i spidsen for at få afviklet landbrugsstøtten, og 2) at Venstre ikke vil åbne spørgsmålet om landbrugsstøtten.

Der kan sættes komma, kolon eller slutparentes efter punktets nummer, men aldrig både punkt, nummer og slutparentes, skriv f.eks. ikke

•  punkt 2).
  

Der bruges også tal efter nummer, når dette anvendes på samme måde som punkt ovenfor, f.eks.
 

• Det drejer sig om at skabe en del arbejdspladser, så der er flere job end det antal, vi overtog fra den borgerlige regering. Det er nummer 1.

• Nummer 2 er, at vi via de her reformer skal skabe et beskæftigelsessystem, som kan give den her gruppe mennesker større mulighed for at få det rigtige arbejde.

Se i øvrigt Hovedregel for tal eller bogstaver.

• I TV Avisen får man kun 30 sekunder at forklare sig i.

• Der er en taletid på op til 10 minutter i første omgang og 5 minutter i anden omgang.

• Togpassagererne må vente 3 timer.

• Om 3-4 dage er vi klar.

• Der er godt 2 uger til det afgørende topmøde.

• Tilbuddet gælder i 2 måneder.

• Klagen skal indsendes senest 3 måneder efter afgørelsen.

• Forsøget skal løbe over 3 år.

Når disse tidsangivelser indgår i sammensætninger og andet, skrives de også med tal, f.eks.
 

• Der er 3 arbejdsdage i ugen op til påske.

• Ifølge loven er der 30 karensdage og 4 ferieuger.

• Ordningen gælder for de næste 2 regnskabsår.

• De vælges for en 2-årig periode.

• Dronning Margrethe har regeret i mere end 4 årtier.

• Der skulle gå 3 lange dage, før de blev enige.

Dog gælder det, at en, et, en halv, et halvt, halvanden og halvandet foran tidsenhederne sekund, minut, time, dag, uge, måned og år skrives med bogstaver, når der ikke lægges vægt på, at tidsangivelsen er præcis. Nedenfor ses eksempler på såvel mindre præcise som præcise tidsangivelser.
 

• I løbet af et halvt minut fandt man en løsning.

• Der er præcis ½ minut til afgang.

• I morges måtte jeg vente en time, inden bussen dukkede op.

• Ifølge køreplanen er der 1 time mellem togene.

• Der går nok en måned, inden stillingen bliver genbesat.

• En nedsættelse af praktikperioden til 1 måned er langt mere passende.

• Nu har regeringen siddet over halvandet år.

• Tidligere kunne en arbejdsgiver pålægge medarbejdere kundeklausuler på op til 1½ år. 

Hvis der er tvivl om, hvorvidt der er tale om en præcis tidsangivelse, bruges bogstaver.

Indgår der andre talord i sætninger med en eller et foran en tidsenhed, skrives disse også med bogstaver, f.eks.
 

• Det får vi formentlig at vide inden en måned eller to.

• Det er ligegyldigt, om deadline for den rapport bliver rykket en måned eller to eller tre.

Stemmetal skrives med tal, f.eks.
 

• Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 101 stemmer.

• Ændringsforslag nr. 5-8 forkastedes, idet 9 stemte for og 91 imod.

Årstal, datoer og klokkeslæt skrives med tal, f.eks.

• 1990'erne
• 2010'erne (f.eks.: Det skete tilbage i 2010'erne)
  • men: 00’erne (årene 2000-2009)
• 2013
• 2013-14 (for perioder, der går hen over et årsskifte, f.eks. folketingsåret og ferieåret)
  
  • men: skoleåret 2014/15
• 2013-2014 og 2014-2018 (flerårig periode)
• fra 2020 til 2023
• den 18. maj 2020 – den 17. maj 2026
• årsskiftet 2014/15
• den 17. maj
• brev af 17. maj
• ikrafttræden pr. 17. maj
• kl. 0.25
• kl. 15.15
• kl. 16
  • men: mødet udsat/genoptaget/hævet kl. 16.00.

 
I lister over datoer i f.eks. Årbog & Registre bruges følgende datogengivelse:

• 23.06.2018

Se også Talord i faste udtryk og tal i overført betydning skrives med bogstaver.

Ved ordenstal følges hovedreglen om, at talord til og med ti skrives med bogstaver, f.eks.

• første halvår

• anden sal

• andet kvartal

• hvert femte år

• den tredje verden

• anden samling

• men: folketingsåret 2013-14, 2. samling

• Hele familien mødes anden påskedag.

• Man kan blive hjemme på sit barns første og anden sygedag.

• men: I lovtekster accepteres i vidt omfang former som 1. og 2. sygedag og 1. og 2. fraværsdag.

• Ved det fyldte 67. år bevilges folkepension.

• Det skal oplyses inden udløbet af 12. svangerskabsuge.
   

Men:

• 0. klasse
• 1. klasse
  
• 2. klasse
• 1. b
• 2. a
• 1. g (1. g'er)
  
• 2. g (2. g'er)
  
• 3. g (3. g'er)
  
• 1. division (i sport)
• 1. fremmedsprog (fag)
• 6. momsdirektiv
  
• 7. armé.

Når der er tale om den forkortede betegnelse på en andengenerationsindvandrer, skriver vi 

• 2.-g'er.

I kongerækken bruges romertal, f.eks. 

• Margrethe II
• Karl XII.

Som hovedregel skrives plus med bogstaver, f.eks.

• Jeg kan ikke kan prale af, at det her er et kinderæg, for så skulle det jo kun indeholde tre ting, men at det sådan set er et kinderæg plus, som indeholder hele fire elementer.

• Om sommeren forventer vi ca. 20 plusgrader i København. 

Men plus skrives med plustegn i forbindelse med tal, når det betyder 'mere end', f.eks.

• Rabatten gælder for de 60+-årige.

• De +60-årige går ofte i biografen.

• I Napoli er temperaturer på +30 grader helt almindeligt. 

• Beløb på +200 kr. udbetales til nemkonto. 

Minus skrives altid med bogstaver, fordi minustegnet er sammenfaldende med bindestregen, f.eks.

• I nat bliver det minus 20 grader

• Når det er 20 minusgrader, føles det meget koldt.

• Det vil sige, at vi i nettoeffekt er nede i spændet mellem minus 1,8 mio. kr. og plus 2,5 mio. kr.

Sammensætninger med tal følger hovedreglen om, at talord til og med ti skrives med bogstaver, f.eks.