Sammensætninger med tal

Sammensætninger med tal følger hovedreglen om, at talord til og med ti skrives med bogstaver, f.eks.

  • 15.-plads
  • 17-mandsudvalg 
    • men: 9.-klasseelev
  • firesporet
  • førsteklasses vin
  • nulvækstsamfund
  • sekskantet
  • tipunktsplan
  • totaktsmotor
  • tre-d-film
  • treværelseslejlighed.

Dog skrives talord i sammensætninger med procent, mønt- og måleenheder, sekunder, minutter, timer, dage, uger, måneder og år med tal, f.eks.

  • 2-dagesseminar
  • 3-procentsregel
  • 3-ugersfrist
  • 5-årsperiode
  • 7-årig
  • 10-kronersfrimærke
  • 40-årsjubilæum
  • 60+-årige
  • 250-kvadratmetersboliger.

Se i øvrigt Altid bindestreg i sammensætninger med tal og symboler og Forkortelser i referatet og andre folketingstekster