I citater, hvor enkelte ord eller sætninger er udeladt, erstattes udeladelsen med tre prikker og mellemrum efter prikkerne, hvis udeladelsen forekommer først i citatet, mellemrum før og efter prikkerne, hvis udeladelsen forekommer midt i citatet, og mellemrum før, hvis udeladelsen forekommer til slut i citatet, f.eks.
- Jeg tillader mig at gentage det væsentlige i spørgsmålet:
»Vil statsministeren oplyse, om regeringen agter at bryde andre forlig end skoleforliget, … og om regeringen agter at overholde fremtidige forlig, som regeringen eventuelt indgår?«
- I svaret fra ministeren står der indledningsvis:
»Ministeren vil drage omsorg for, at apotekerne fremover ikke vildleder forbrugerne …«
- Som skatteordføreren tidligere har sagt:
»... politik er det muliges kunst, og når vi laver en regering hen over midten, så vil der i sagens natur være tale om, at man laver nogle kompromiser …«