Numre på tabeller, figurer, sportsresultater, karakterer m.m. skrives med tal

Numre på tabeller, figurer, bilag, sidetal, odds, sportsresultater, karakterer m.m. skrives med tal, f.eks.
 
  • Det fremgår af tabel 2 på side 10.
  • Jeg satte 25 mod 1 på, at togene ikke kom til at køre til tiden.
  • Danmark vandt 3-0 over Tjekkiet.
  • Han ligger på et 7-tal og vil gerne op på 10.


Tal med fire cifre eller derover skrives med punktum, f.eks.

  • 3.478
  • 110.000
  • 2.325.750.      

Det gælder dog ikke årstal og sidetal.
 

Intervaller forkortes ikke, f.eks.

  • 200-300 (og ikke 2-300)
  • 20.000-30.000 (og ikke 20-30.000).