Selvstyrets betegnelser:
- Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat (Grønlands Selvstyre)
- I forkortet udgave: Namminersorlutik Oqartussat
- Grønlands Selvstyre
- I daglig tale: selvstyret
- naalakkersuisut (Grønlands regering) (Før Grønlands Selvstyre i 2009: Grønlands landsstyre)
- men: i lovforslag accepteres Naalakkersuisut
- medlem af naalakkersuisut eller naalakkersuisoq
- Inatsisartut (Grønlands Landsting)
- medlem af Inatsisartut.
Grønlandske stednavne:
- Aappilattoq
- Aasiaat (Egedesminde)
- Akunnaaq
- Alluitsup Paa (Sydprøven)
- Ammassivik
- Arsuk
- Atammik
- Attu
- Avannaata Kommunia
- Eqalugaarsuit
- Igaliku
- Iginniarfik
- Ikamiut
- Ikerasak
- Ikerasassuaq
- Ilimanaq (Claushavn)
- Illoqqortoormiut (Scoresbysund (på vestgrønlandsk))
- Illorsuit
- Ilulissaterklæringen
- Innaarsuit
- Isortoq
- Itilleq
- Ittoqqortoormiit (Scoresbysund (på østgrønlandsk))
- Ivittuut
- Kalaallit Nunaat (Grønland)
- Kangaamiut
- Kangaatsiaq
- Kangerluarsoruseq (Færingehavn)
- Kangerluk (Diskofjord)
- Kangerlussuaq
- Kangersuatsiaq (Prøven)
- Kangilinnguit
- Kapisillit
- Kitsissuarsuit (Hunde Ejlande)
- Kommune Kujalleq
- Kommune Qeqertalik
- Kommuneqarfik Sermersooq
- Kuannersuit (Kvanefjeld)
- Kullorsuaq
- Kulusuk (Kap Dan)
- Kuummiut
- Maarmorilik
- Maniitsoq (Sukkertoppen)
- Moriusaq
- Nanortalik
- Napasoq
- Narsaq
- Narsaq Kujalleq (Frederiksdal)
- Narsarsuaq
- Niaqornaarsuk
- Nuuk
- Nuussuaq (Kraulshavn)
- Oqaatsut (Rodebay)
- Paamiut (Frederikshåb)
- Pituffik
- Qaanaaq (Thule)
- Qaarsut
- Qaqortoq (Julianehåb)
- Qasigiannguit
- Qassiarsuk
- Qassimiut
- Qeqqata Kommunia
- Qeqertaq
- Qeqertarsuaq (Godhavn)
- Qeqertarsuatisiaat (Fiskenæsset)
- Qooqqut
- Saarloq
- Saattut
- Saqqaq
- Sarfannguaq
- Savissivik
- Sermiligaaq
- Siorapaluk
- Sisimiut (Holsteinsborg)
- Tartupaluk (Hans Ø)
- Tasiilaq (Ammassalik)
- Tasiusaq
- Tiniteqilaaq
- Ukkusissat
- Upernavik
- Upernavik Kujalleq (Søndre Upernavik)
- Uummannaq.
Andre egennavne:
- Amaroq Minerals
- Avalak (Organisation af grønlandske studerende i Danmark)
- Erfalasorput (Grønlands flag)
- Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet)
- KNR (Kalallit Nunaata Radioa) (Grønlands public service-tv- og radiostation)
- Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavne)
- Oqaasileriffik (Sprogsekretariatet)
- Pituffik Space Base (tidligere Thule Air Base)
- Sana (hospital i Nuuk)
- Sermitsiaq (Landsdækkende avis)
- Tusaannga (Grønlands nationale rådgivningstelefon for børn, unge og voksne)
- Tusass (net- og mobilabonnementsudbyder) (ejet af selvstyret)
- Ullortuneq (Grønlands nationaldag).
Nedenstående regler gælder fra den 23. september 2023, hvor der kom nye retningslinjer fra Præsidiet. Grønlandske ord og udtryk, der optræder i referatet før den dato, skal blive stående på grønlandsk.
Følgende grønlandske ord kan uden videre gengives i referatet. Dog skriver vi dem med den oversættelse, der gives her på siden, i en rund parentes bagefter som en regibemærkning, uanset om taleren oversætter dem eller ej.
- inughuit (tidligere kaldet polargrønlænderne)
- inuit (flertal: inuit/inuitter)
- inuk (menneske) (flertal: inuit)
- juullimi pilluaritsi (god jul)
- kalaaleq (grønlænder) (flertal: kalaallit (grønlændere))
- kalaallit/inuit (grønlændere/inuitter) (ejefald: kalaallits/inuits (grønlænderes/inuitters))
- pikkori (hvor er du dygtig)
- pilluarit (tillykke til dig) (flertal: pilluaritsi (tillykke til jer))
- qujanaq (tak)
- qujanaq illillu (selv tak)
- qujanarsuaq (mange tak)
- qujanarujussuaq (tusind tak)
- ukiortaami pilluaritsi (godt nytår)
Alle andre grønlandske ord og udtryk, en taler måtte bruge i salen, skal taleren oversætte til dansk.
Oversætter taleren ikke, skriver vi i referatet
[Taleren talte grønlandsk], f.eks.
[tidsstempel]
Bente Bendixen (S):
[Taleren talte grønlandsk] … Tillykke til Grønland med den nye regering og med planer om virkelig at trække landet fremad mod større retfærdighed.
Hvis en taler holder sin ordførertale på grønlandsk eller færøsk og der er indleveret et manuskript på grønlandsk eller færøsk, indsættes dette uden ændringer. Vi anvender den for Folketingstidende almindelige typografi, f.eks. i forhold til afsnit og indryk. Følgende tekst indsættes under manuskriptet i skarpe parenteser:
[Ovenstående er en helt uredigeret gengivelse af talerens eget manuskript som modtaget af Folketingets Administration den dag måned år. Der tages således forbehold for mulige fejl og mangler].
Ordførertaler fra nordatlantiske medlemmer, der er indleveret efter den 1. oktober 2023, kan findes i Elektra under sag nr. 23-001240-1.
Hvis en taler i en kort bemærkning eller ved spørgsmål i spørgetiden taler grønlandsk eller færøsk, indsættes følgende:
[Taleren talte grønlandsk].
Eller
[Taleren talte færøsk].
Der indsættes dobbelt linjeafstand før og efter teksten i den skarpe parentes.