Vi sætter altid komma foran
efter (
at), når det indleder en ledsætning, f.eks.
- Ansøgning om forlænget støtte skal indsendes, efter (at) projektet er blevet afsluttet.
Er der en tidsbestemmelse foran
efter (at), sættes kommaet før tidsbestemmelsen, f.eks.
- Ansøgningen skal indsendes, senest 4 uger efter (at) projektet er blevet afsluttet.
- Ansøgningen skal indsendes, lige/umiddelbart/kort efter (at) projektet er blevet afsluttet.
Vi kan teste, om ledsætningen begynder foran eller efter tidsbestemmelserne, ved at flytte ledsætningen inklusive tidsbestemmelser frem til helsætningens begyndelse, f.eks.
- Senest 4 uger/lige/umiddelbart/kort efter (at) projektet er blevet afsluttet, skal ansøgning indsendes.