Betegnelser for sygdomme skrives med lille begyndelsesbogstav, f.eks.
- aids
- als (amyotrofisk lateral sklerose)
- alzheimer
- angina pectoris
- basedow
- cluster-5
- corona
- covid-19
- cøliaki
- deltavariant
- hepatitis
- herpes
- hiv
- iskias
- mpox
- omikron
- parkinsonisme
- podagra
- psoriasis
- rosen
- sars
- sma (spinal muskelatrofi)
- tyfus.
Hvis der i sygdomsbetegnelsen indgår et personnavn, skrives den med stort begyndelsesbogstav, f.eks.
- Alzheimers sygdom
- Aperts syndrom
- Basedows sygdom
- Downs syndrom
- Parkinsons syge/sygdom
- Reiters sygdom.
Betegnelser for lægemidler, euforiserende stoffer, bekæmpelsesmidler og andre kemiske stoffer skrives med lille begyndelsesbogstav, f.eks.
- antabus
- aspartam
- aspirin
- betablokkere
- bisfenol A
- diquat
- ecstasy
- ftalater
- glyfosat
- klorheksidin
- klormequat
- kloroform
- klorokin
- magnyl
- metadon
- natrium
- nisin
- sulfanilamid
- tetracyklin
- zinksulfat.
Deciderede handelsnavne skrives dog med stort begyndelsesbogstav, hvis de ikke er indgået i sproget som almene begreber, f.eks.
- Androcur
- Cipramil
- Combivir
- Fontex
- Marinol
- Mortalin
- Nicorette
- Panodil
- Pinex
- Rohypnol
- Roundup
- Seroxat
- Tylosin
- Viagra
- Wegovy.