Tegn og tegnsætning

Her finder du regler for tegn og tegnsætning, herunder regler for kommatering.
Accent
Det eneste accenttegn, der bruges over vokaler i almindelige danske ord, er accent aigu (´). Accent aigu bruges i visse ord over trykstærkt -e.
Anførselstegn
Der er detaljerede regler for, hvornår anførselstegn anvendes og ikke anvendes omkring citater, titler, navne m.m. Vi anvender typen »…«.
Apostrof
Der er regler for, hvornår der sættes og ikke sættes apostrof ved bl.a. bøjning af egennavne, forkortelser, fremmedord og tal.
Bindestreg
Generelt skal bindestreger bruges mindst muligt, men Retskrivningsordbogen skal naturligvis følges. Hvis institutioner, udvalg m.m. anvender bindestreg i deres navn, skal det respekteres.
Kolon
Kolon er et præsentationstegn, der viser fremad i modsætning til punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn. Der må kun være ét kolon imellem to punktummer.
Komma
Vi har valgt startkomma og sætter derfor komma både før og efter ledsætninger. I sætningsknuder og i sætninger med fælles led sætter vi dog ikke komma.
Semikolon
Semikolon er et valgfrit tegn og bør i princippet ikke forekomme i lovtekster. Når der sættes semikolon, erstatter det punktum eller komma.
Skråstreg
Skråstreg bruges i visse forkortelser, som linjeskift i lyrik og i betydningen ꞌellerꞌ og ꞌog/ellerꞌ.
Spørgsmålstegn
Der sættes spørgsmålstegn efter de fleste typer af spørgsmål. Der sættes dog ikke spørgsmålstegn efter indirekte spørgsmål, retoriske spørgsmål midt i et udsagn eller udråbsspørgsmål.
Tankestreg
Tankestreg er et valgfrit tegn, der erstatter tegn som komma, semikolon og punktum, men også en parentes. Tankestreger bør i princippet ikke forekomme i lovtekster. Indskud og tilføjelser skrives med lille begyndelsesbogstav.
Udråbstegn
Udråbstegn kan bruges til at afslutte en talers udråb, indignation, forundring el.lign. og dermed gengive talerens stemmeføring.