Der har to funktioner som biord – at knytte indhold sammen og at udpege et præcist sted. Der er ikke tale om en sætningsknude, når der binder tekstens indhold sammen ved at pege på noget, taleren knytter sin kommentar til, f.eks. det, en anden taler lige har sagt, og der skal derfor være komma, f.eks.

• Der tror jeg ikke, vi kan blive enige om ret mange detaljer.
• Der må vi nok regne med, at udfordringerne vil tårne sig op.

Samme situation har vi, når hvor optræder med samme funktion blot som relativt pronomen, f.eks.

• Det er sammenhænge, hvor jeg tror, at der vil komme mere overblik fremadrettet.

Modsat kan dér pege på et helt bestemt sted, hvor der så dannes en sætningsknude, f.eks.

• Dér tror jeg det er længe siden han har boet.
• Dér regner jeg med at vi skal vi hen på onsdag.