Kaldenavne skrives med stort begyndelsesbogstav, dog ikke når de er forkortet så meget, at de ikke uden videre kan genkendes, f.eks.
- Amnesty (Amnesty International)
- Arktiske Parlamentarikere (Den Arktiske Parlamentarikerkomité)
- Bagmandspolitiet
- Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet)
- Blomsten/blomstermærket
- Børnekomitéen
- Det Blå Danmark
- Emiraterne (De Forenede Arabiske Emirater)
- Erstatningsnævnet
- Friskoleforeningen (FRISKOLERNE)
- Kriminalforsorgen (Direktoratet for Kriminalforsorgen)
- men: Hvordan skal den danske kriminalforsorg være indrettet?
- Kriminalregisteret
- Kunstfonden (Statens Kunstfond)
- Metal
- Plantefonden (Fonden for Plantebaserede Fødevarer)
- Privatskoleforeningen (Danmarks Private Skoler)
- Præsidiet
- Regionsforeningen (Danske Regioner)
- Salmebogen (Den Danske Salmebog)
- Sandholmlejren
- Seruminstituttet
- Sprognævnet
- Svanen/svanemærket
- Tidende
- Tinget
- Umbrellasagen
- Valutafonden.
Dog skrives navne med lille, når de er forkortet så meget, at de ikke uden videre kan genkendes, f.eks.
- nævnet (f.eks. for Dansk Sprognævn)
- salen (f.eks. for Folketingssalen)
- styrelsen (f.eks. for Erhvervsstyrelsen)
- universitetet (f.eks. for Københavns Universitet).
Men:
- Nævnet (Det Udenrigspolitiske Nævn).