Nu er et biord, der bl.a. betyder ’i dette øjeblik; på dette tidspunkt’, f.eks.
- De holder pressemøde om rapporten nu.
Når biordet nu følges af en relativsætning, der er indledt med hvor eller da, skal kommaet stå efter nu, f.eks.
- Jeg har fået bedre tid nu, hvor/da jeg er blevet arbejdsløs.
Nu kan også bruges som underordnende bindeord, der indleder en ledsætning, og så skal kommaet stå foran
nu, f.eks.
- Man forventer stor debat, nu de har offentliggjort rapporten.