Vi sætter altid komma efter ledsætninger, der indledes med
om, og som er led i en helsætning, f.eks.
- Om De Radikale er enige med regeringen, er vel ikke så vigtigt.
- Om idéen er gammel vin på nye flasker eller ej, ved jeg altså ikke.
Rykker man ledsætningen ned til slut i helsætningen, er det tydeligere at se, at
om-sætningen er en ledsætning, f.eks.
- Det er vel ikke så vigtigt, om De Radikale er enige med regeringen.
- Jeg ved altså ikke, om idéen er gammel vin på nye flasker eller ej.